Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV.
135-
lios hende, mens hun indimellem, naar hun trængte
at røre lidt paa sig. tog en liden rundlek med
•dem i haven.
„Saa morsomt som det er, naar du sidder
■og syr," sa en af dem en dag.
„Kjære er det ikke morsommere at se paa
mig male de pene billederne da?" svarte hun.
Hun blev straks lidt ubehagelig berørt.
„Jo — hvis det var til os, du malte saa."
Ja, slig var barn! Alt fordred de til sig.
Men kjære, det gik da ikke an det heller! Og
hun dured ivei paa maskinen for at overdøve
den ubehagelige, utidige samvittigheden, som igjen
begyndte at pirke i hendes nerver. Aa, disse
nerverne, som laa der aabne og udspændte
bestandig, færdige til at vibrere af alle slags
indtryk ! Den som havde en almindelig „robust
mandssam vittighed’1!
Nu nærmed sommerferien sig stærkt, og Astrid
syntes virkelig, hun havde faat gjort fra sig alt,
hun vidste om af søm nu. Med velbehag saa
hun paa frugterne af alt sit arbeide, og
triumferende drog hun Halfdan ind for at vise ham
alt. Lidt ros syntes hun bestandig, hun maatte
ha. naar hun havde været rigtig flink, og det sa
hun ogsaa til ham. at hun vilde ha.
„Ja, du er ikke saa lidet kry af hvor flink
du er." erted han, „og dygtig forfængelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
