Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV.
141-
udførte alle sine huslige pligter. Der var dage,
hvor hun ligesom følte sig fremmed for alt,
undtagen for sine billeder og farver; did drog en
magnetisk snor hende bestandig. Men var hun
saa kommet did, saa trak og trak det i alle de
andre snorer, og blandt disse var der en stor,
myndig en, samvittigheden, som ikke længer
hvisked, men begyndte at tordne, at nu bar det
galt ivei!
Med nattesøvnen blev det heller ikke .rart.
Hun var saa træt hver kvæld, at hun syntes,
hun maatte søvnet, om hun havde lagt sig paa
slette gulvet; men aldrig før var hun kommet
iseng, før det begyndte at dirre og krible saa
underlig i hele legemet. Især var det ilde med
hænderne; det pirked og prikked helt ud i
fingerspidserne, og det rykked i fødderne, saa det var
umuligt at ligge stille. Og saa denne underlige
nervøse fornemmelsen, som hun havde hørt nogen
andre i familien kjendte til ogsaa, at hun
ligesom blev saa tyk. Hun syntes haandledene
svulmed op, alle knoker blev til noget enormt,
og hver gang, hun rørte paa hodet, knirked det
saa irriterende rart nede ved nakken–huf
nei, hun vilde aldrig stelle sig slig mere, at det
blev saa meget arbeide i sidste liten. Men nu
var jo snart hendes serie færdig, og saa — var
J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
