Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
GAMMEL A HV.
Halfdan sad stille og tænkte en lang stund,
■saa sa han:
„Det er vel noget i det alligevel da, at
kvindens opgave bare er at være hustru og mor."
Hun gjorde en utaalmodig bevægelse.
„Ja, for her var jo intet andet iveien end
dine egne tanker og forestillinger. Jeg har jo
netop opmuntret dig?"
„Ja" — hun smilte — „du kjender fablen
om ham. som hjalp med munden, men pegte med
fingeren?"
„Anvendelsen af den her skjønner jeg
sandelig ikke."
„Jo, med munden hjalp du mig, men dit
hjerte var ikke med, det følte jeg bestandig.
Forresten var det ikke det, som var mest iveien,
skjønt det bestandig skar mig i hjertet, at kunsten
skilte mig fra dig. Men det var altsaa vægten
af alle disse aarhundreder arv, som hvilte paa
mig. Disse aarhundreders liv for andre, med
fornægtelse og opofrelse af alt personligt liv
og eie."
„Men lever da virkelig alle hustruer og
mødre et saa opofrende liv, Astrid?" spurgte
Halfdan lidt utaalmodig.
„Nei — og her kommer vi til noget
besynderligt. Der er mange, som sløser tiden bort
bare til moro og fjas, som bruger meget mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
