- Project Runeberg -  Fra Lier og Fjelde /
40

(1900) Author: Peter Berendt Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40

Hvorledes ere vi komne her? Klokken er 7 Lørdag
Morgen, Kl. 11 i Gaar Aftes passerede vi den vestlige af
Shetlandsøerne »Foula« (Fugleøen). Efter alle de Stikpiller,
vi havde maattet døje af vore medrejsende, om »at vi nok
bleve nødte til at følge med til København etc.«, svøbte
jeg mig ind i min Kappe og søgte at hvile lidt, uden at
det dog ret lykkedes, og Kl. 2 tørnede jeg ud igen; vi
nærmede os da den sydlige Pynt af Øerne: »Sumburghead«;
Kl. 3 kom vi ret for det høje Forbjerg, hvor Fyret knejser,
med Tinder og Taarne, som en gammel Ridderborg;
Kaptajnen frygtede for at spilde Tid ved at gaa op til Lerwick
med os; vi ønskede ikke at volde mere Ulejlighed end
højst nødvendigt, og saa vilde Skæbnen, at den skønneste
Solopgang med blikstille Luft skulde hjælpe ud over alle
Vanskeligheder; Kursen var allerede sat Nord paa, da en
Del Fiskerbaade opdagedes længere mod Syd i Farvandet;
Kaptajnen lod vende, gik ned imod dem, Farten sagtnedes,
og en af dem prajedes:

»Vil De tage to Passagerer i Land?«

»Ja, Kl. 10 gratis, nu mod Erstatning af Dagens Fangst!«

»Hvad er den værd?«

»Ti Shillings i Gaar, et £ forleden!«

»Meget vel, vi giver et £ for straks at ros ind til
nærmeste Landing!«

At komme i Baaden, faa Rejsetøjet anbragt i Selskab
med nogle store »saithes« — Torsk, der staa i den stærke
Strøm mellem Ørken- og Shetlandsøerne — var besørget i en
Haandevending, skønt Baadens Kant snart var i Højde
med Dampskibs-Dækket, snart 6 å 7 Fod nede. I dette
ejendommelige Farvand gælder Blikstille nemlig kun
Luftens Tilstand — Bølgebevægelsen i Havet er der altid;
lange, mægtige Dønninger rulle uophørligt frem, saa at
Skroget af et Skib i kort Afstand snart er synligt, snart
skjult. Ned kom vi imidlertid efter en hjertelig Hilsen til
vore tilbageblivende Venner paa Skibet, der alle vare mødte
frem i den tidlige Morgenstund for at se de dristige
rejsendes Henfart — som havde stolet paa Vind og Vejr og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lierfjelde/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free