- Project Runeberg -  Fra Lier og Fjelde /
107

(1900) Author: Peter Berendt Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

107

Alen, man naar frem, inden Skoene ere vaade baade
udvendig og indvendig.

Vejen gaar opad langs Kløften, hvor et af de smukkeste
Vandfald, jeg har set paa Færøerne, findes, det styrter i
skummende Kaskader ned tæt ved Lægeboligen, hvor en
lille Bro fører over den nedre Del af »Fosaaen« ; en
vældig Vandstrøm fører den i Dag, mere end nok til at
forsyne hele Bygden med Belysning og Motorkraft — Skade
at ikke Prof. la Cour bor i Vestmanhavn! De hvide
Vandsøjler følge os, eller rettere vi følge dem opad, bestandig
opad til en Højde af c. 15 å 1600 Fod; en utrolig Masse
Vand siver ud af Jorden og hen over den; Vand overalt,
paa Stierne, i Luften, paa Klæderne, i Skoene; en
fortræffelig Illustration til meteorologisk Instituts Oplysning:
»maanedlig Maksimum af Nedslag kan naa 250 å
350 mm.« !

Stenene er glatte; Græsset, hvor det findes, er glat, og
man maa træde med stor Forsigtighed for ikke at glide
ud og falde; Magnus gled tre Gange under Vejs, skønt
han selvfølgelig benyttede færøske Sko, og satte sig i den
altid forhaandenværende Vandpyt med Bemærkningen:

»Der bliver Vand paa Enden!«

Undertiden blæser Vinden fra en Side, undertiden fra
en anden, efterhaanden som vi passerer Kløfter og Folder
i Terrænet; altid svøber Regnen om Kroppen; det er
imidlertid ikke koldt, og man føler ikke ret megen Gene
ved at blive vaad, hvad der vel ogsaa skyldes den raske
Bevægelse opad, altid opad den første halve Mil; saa en
forholdsvis flad Strækning gennem utallige Strømme af
sivende og rislende Vand, og endelig igen ned ad Bakke
mod Kvalvig, som vi ikke se, før vi er ganske tæt ved
Bøen; saa lysner det lidt i Luften, et Solglimt gør Forsøg
paa at trænge igennem, — det bliver dog ved, at et lysere
Parti i Taagen opstaar, hvor man kan begynde at skelne
Huse og indhegnede Marker; før vi naa dem, som sidste
Afskylning, en Vandring gennem Bækken paa Stene, hvis
Overflade ligger under Strømmens; der er ikke længer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lierfjelde/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free