- Project Runeberg -  Fra Lier og Fjelde /
165

(1900) Author: Peter Berendt Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

165
Billede af Elisabeth er der ogsaa, hvor hun dog ser
tarvelig og brystsvag ud ved Siden af Marias straalende
Skønhed.

Hendes Værelser med de falmede Tapeter, hendes Seng,
Altertavlen i det lille Kapel vises os; her er Trappen, hvor
Rizzio blev myrdet lige for hendes Øjne! Det er smaa
Værelser og temmelig mørke, hvad vel ogsaa for en Del
skyldes Vejret udenfor, der er mørkt og regnfuldt. Dørene
i den gamle Del af Slottet ere lave og smaa; skjulte
Vindeltrapper føre fra den ene Etage til den anden; hvilke vilde
og lidenskabelige Ord og Scener have ikke de gamle Mure
været Vidne til? Her er Darnleys Værelse og her Kapellet, hvor
det ulykkelige Ægteskab med Bothwell blev fuldbyrdet:
»Holyrood« — »Faarevejle«! pludselig dukker
Erindringen om hans sidste Hvilested op; han døde jo som
Statsfange paa Dragsholm (Faarevejle) i 1578.

»Bothwell er Hævnen« siger Bjørnson i sit Drama
— og større Ulykke end Ægteskabet med ham bragte

Maria, kan man vel vanskeligt tænke sig — Tab af sine
Undersaatters Kærlighed, sin Krone, sit Liv!
Skyldig eller uskyldig i Darnleys Død? —
Spørgs
maalet er en Ligning med for mange ubekendte, til at
Historikerne kan besvare det; men man kan forstaa den
Omhu, hvormed hvert Minde om den unge, ulykkelige Dronning
fredes — forvildet og forvildende, som hun var; hendes
Skæbne har sonet Fejlene, og her er det kun hendes
Ungdom og Skønhed, der erindres!

Et Minde om Danmark fra hine Dage er her i Billedet
af Frederik den 2dens Datter Anna (Christian den 4des
ældre Søster), gift med: Maria Stuarts Søn, Jakob den 1ste
af England — Moder til den ulykkelige Carl den Iste,
hvis Hoved stakkels Mr. Dick i »David Copperfield« aldrig
kunde blive kvit.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lierfjelde/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free