- Project Runeberg -  Fra Lier og Fjelde /
172

(1900) Author: Peter Berendt Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172



adskillige Egnes Vedkommende, — heldige Undtagelser
findes jo der som overalt!

I Frihedens Navn! Tænk, om den fri Forfatning var
kommen i Danmark 1748 i Stedet for 1848, — hvor
uendelig meget mindre end nu, da det kan være smaat nok
med Grundlaget, vilde der saa ikke være at bygge en
fornuftig Benyttelse paa? »Frihed er som Ilden,« siger
Tegnér, »nyttig Tjener, naar den er stænget paa Årnen,
besværlig Herre, naar den kommer ud i Huset.«

Vore fjerne Venners eneste Brøde er jo, at de ere 100
Aar tilbage! Herregud! Det vilde vi ogsaa have været,
hvis vi havde levet i deres Afkrog; de behøve et
omhyggeligt, hensynsfuldt Regimente, et saadant som Amtmand
Pløyen repræsenterede, men som Forholdene ikke altid
have tilladt dem at faa; den Befolkning i Danmark, der
1784 efter mange Forberedelser modtog Udskiftningsloven,
stod paa tilnærmelsesvis samme aandelige Stade som den,
der nu trænger til forandrede Ejendomsforhold paa
Færøerne; hvorfor da ikke hjælpe den dertil, ligesom man
den Gang med — efter Datidens Forhold — Dbetydelige
pekuniære Ofre hjalp den danske Befolkning, »løste
Jordens Kræfter« som la Cour karakteriserer Virksomheden.%)

Vi organiserede vor Folkeskole ved Lov af 1814 og
lagde derved Grundlaget til den stærke Udvikling,
Oplysningen paa mange Omraader har faaet; meget er gjort
paa Færøerne, men særdeles meget staar tilbage, som
kunde gøres!

Og Brændevinsspørgsmaalet! Jeg ved ikke, hvor mange
Millioner Danmark ofrer og har ofret paa Indretning af
Anstalter til Helbredelse af Samfundets abhnorme
Individer i »danske Amter«, samtidig med at Færø Amt »i
Frihedens Navn« et Par Slægtled igennem faar Lov til
at udvikle saa mange af Drikfældighed abnorme
Individer, som dets Mangel paa Modstandsevne tillader.

%) »Udskiftningen i Danmark« af Kapt. la Cour; Foredrag ved
Landbrugs-Kongressen i Kjøbenhavn; Beretningen Pag. 189.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lierfjelde/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free