- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
11

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

høver, seer Du. Jeg er først flyttet herind ivaar fra
Bergen og skulde egentlig have hilst paa Dig, men har
ikke endnu kommet mig til; paa Gaden har Du altid
seet mig formeget ud, som om Du pilede i Praksis. Men
nu, jeg har Dig paa min Hybel, skal vi ogsaa tage os
en Passiar om gammelt, og hvordan Du har det. Tag
af Dig, saa skal jeg imidlertid gaa ned og se til at faa
istand noget Toddy.»

Hermed satte han Lampekuppelen paa igjen og
forsvandt ud af Døren.

Denne min Vens noget forcerede Indledningstale var
mig ikke rigtig naturlig; det var, som om han med sin
flotte Fortrolighed mere rettede sig efter mit end efter
sit eget Væsen, og det hele gav mig Indtryk af, at han
paa forhaand vilde parere af alskens unødige Spørgsmaal.

Vi havde igrunden endnu ikke vekslet saameget som
et Haandtryk, og jeg ialfald ikke faaet sagt en Stavelse,
ja jeg havde egentlig endnu ikke faaet se mere af ham
end det lille Glimt af hans Ansigt, med det samme han
igjen vendte sig mod Lampen og satte Skjærmen paa.

Jeg gjenkjendte dog, trods Aldersforskjellen, det
samme magre, fine blege Ansigt, som i gamle Dage
undertiden kunde faa et saa skjønt, tungsindigt Udtryk
— det var med det, han for altid stod fotograferet i min
Erindring — men Trækkene havde nu faaet en
paafaldende Skarphed, og i det korte Øiekast, jeg opfangede,
var der et Udtryk, samtidigt lidende og speidende, der
gjorde mig saa ubeskrivelig ondt.

Jeg har seet syge sætte det samme Blik paa mig, naar
de var bange for, at Meningen var at operere dem, og
troede nu ialfald at forstaa saameget deraf, at det, som
det nok her gjaldt om at operere, var min Vens gamle
Fortrolighed, samt at hertil udfordredes al min
Behændighed.

Jeg var engang den troskyldigste Fyr under Solen;
men siden jeg blev Læge og fik se, hvordan Menneskene
egentlig er, og at der ikke findes det i Verden, man ikke
maa forudsætte hos selv den bedste, naar man ikke vil
gaa feil af Sygdomsaarsagen, er jeg bleven omvendt til
et absolut Mistænkelighedsmenneske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free