Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg huskede paa den klamme Haand, hans Stansen og
tunge Aandedrag i Trappen, og følte mig skamfuld som
et rigtigt Skarn, der havde kunnet tænke mig min
Ungdoms kjære Ven og, jeg kan gjerae sige, Ideal jevngod
med enhver anden Slubbert ude i det gemene Liv, der
absolut skal mistænkes.
Han fik i Stilhed min angergivne Afbigt, medens jeg
læste henover Rygtitlerne og gjenkjendte en og anden
af Bøgerne. Denne Hylde lod til netop at være hans
Studenterboghylde. Jeg trak ud en tyk Bog, gamle Saxo
Grammaticus, som jeg erindrede engang at have kjøbt
paa en Auction og foræret ham, men fik nu helt andet
at tænke paa.
Det gik med mig som med den, der trækker ud en
Mursten og pludselig finder en hemmelig Indgang — jeg
følte mig med ét foran Indgangen til min Vens
Hemmelighed, skjønt endnu kun foran et dybt, mørkt Rum,
der nok kunde gjennemvandres med Fantasien, men
hvori jeg i Virkeligheden ikke kunde se, medmindre min
Ven selv leverede mig Lygten.
Det, som i den Grad tiltrak sig min Opmærksomhed
og ligesom naglede al min Sans og Erindring til Stedet,
var intet Hul, men et Hoved paa en Violin, der stak op
bag Hylden med en støvet Hals og et Sammenfilter af
Strenge mellem Skruerne.
En slap Basstreng hang ned; den forstrakte, sprungne
Diskant havde krøllet sig opover, og under de to hele
Strenge laa, hvad jeg forvissede mig om ved at føle efter
og tage flere Bøger ud af Rækken, Stemmehesten flad.
Jeg undersøkte Violinen, som jeg ikke godt kunde tage
frem, ligesaa omhyggeligt, som om jeg havde fundet en
Ven syg og udhungret — der var en urepareret Sprække
i dens Bryst. Jeg kunde ikke hindre, at jeg, fangen i
gamle Erindringer, blev vemodig stemt, saa inderlig
vemodig.
Jeg lukkede mit Murhul af Bøger til, satte Lampen
paa Bordet igjen og mig selv i Sofaen, hvor jeg ved det
dampende Klodshoved — jeg saa deri bl. a. igjen mine
egne Navnebogstaver, indskaarne af mig selv — gav mig
hen til Minder, som jeg her vil meddele, selv med Fare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
