Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for, at Læseren skal finde, at min Ven bliver noget længe
borte med Punschen. Gjennem dem vil han blive
nærværende slig, som han stod for min Sjæl i
Ungdomserindringens Lys, og slig, som Læseren med mig maa
kjende ham, om han skal kunne forstaa ham.
Vort Studenterbekjendtskab opkom naturligt derved,
at vi var Nordlændinge begge to.
Han var tre, fire Aar ældre end jeg, og at han var
den betroede, skjønt anonyme Theateranmelder i H ....
bladet, gav ham desuden i mine Øine i og for sig selv
en officiel Overlegenhed, hvorfor jeg bøiede mig.
Men mere end dette virkede hans Væsen paa min
ungdommelige Indbildningskraft. Der var noget
usædvanligt nobelt ved hans slanke Figur og hans fine, smale,
alvorlige Ansigt med den høie Pande og den svære,
krøllede, sorte Haarma8se om Tindingerne. De stærke
Øien-bryn og en udpræget Romernæse optog ligesom
Opmærksomheden fra hans Øine, der var lyseblaa og mere i
Pagt med hans Bleghed og skjægløse Ansigt end med
den mere energiske Del af hans Træk. Det var dog disse
sidste, som gav det første Indtryk af ham. Senere lærte
jeg at læse Trækkene anderledes og at se, at der i dem
netop laa afpræget Strømbrydningen af den
Dobbeltnatur, hvori hans Liv efterhaanden blev søndermalet.
Et fint Smil, naar han talte, og et tilbageholdende
Væsen gav ham noget fornemt, der ialfald imponerede
mig storligen.
Han var den eneste Student, jeg kjendte, som ikke
gik med Studenterhue, — han brugte en flad, blaa
Sjø-mandshue med kort Skygge, der klædte ham meget godt.
Naar han blev ivrig, hvilket kunde hænde ham i en
Disput, thi han var en saare stærk Logiker, noget, hvori
han imidlertid kun indsatte sin Forstand, men, saa vidt
jeg skjønner, aldrig egentlig sit Hjerte og sine dybere
Stemninger, — strak hans Stemme ikke til; den blev
overanstrengt og skrigende som fra et daarligt Bryst.
Den Slags Rencontrer angreb ham ogsaa altid og
efterlod ham i irritabel Uro længe bagefter.
En Besynderlighed hos ham var, at han undertiden
tog sig Fodture paa flere Dage ud paa Landet, og dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
