- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
15

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

baade Sommer og Vinter. Noget Følgeskab vilde han
aldrig vide af. Havde han ønsket det, vilde han have
anmodet mig, det følte jeg, og det kunde derfor aldrig
falde mig ind at paatrænge mig ham.

Han drog da avsted uden Randsel; dette bemærkede
jeg engang, jeg tilfældig saa ham streifende over Marken
et Par Mile fra Byen, hvor jeg var i Besøg.

Naar han saa kom Hjem, var han i Perlehumør,
medens han derimod, før han drog ud, altid var ordknap
og tungsindig, saa jeg næsten alene maatte staa for
Passiaren. Han havde det Ugesom med Humørperioder.

Et Mærke paa, naar en saadan Stemning havde
indfundet sig, var mig netop den VioUn, som jeg nu tyve
Aar efter fandt strengeløs forstukken bag hans Boghylde.

Som den laa der, blev den mig atter det samme
Mærke, men nu ikke længer paa en Periode af Dage,
men af Aar.

Denne Violin holdt han engang høit i Ære, den havde
Hæderspladsen paa hans Væg med Buen ved Siden. Han
havde faaet den efter en Ven, en gammel Klokker i hans
Hjem oppe i Nordland, af hvem han havde lært at spille,
og som nok havde været et Slags musikalsk Geni af dem,
der ikke kommer til sin Ret her i Verden.

David holdt meget af at fantasere, ikke blot paa denne
Violin — han havde fint Gehør og havde lært ikke saa
Udet, — men ogsaa om den: hvorfra den egentUg skrev
sig, og hvor gammel den kunde være? Et utydeUgt
Stempel inde i Bunden vilde han overmaade gjerne tyde til,
at den «muligvis var en Cremoneser»: han var lidt svag
paa det Punkt, og dette Rum for Gjetningen var
aaben-barUg for ham en HerUghed ved VioHnen.

David Holst havde noget, som han kaldte klassisk
Musik, et Par længere Nummere, som han spiRede efter
Noder. Dette tiltalte nu mig mindre og forekom mig
altid i Slægt med det, som var fremme i hans Væsen,
naar han optraadte som Logiker. Det var mere som en
streng aandeUg Skoleøvelse — og han spillede vist da
Ugesaa korrekt, som han ellers skrev eller disputerede
— end som nogen Hjertesag.

De Tider, da den klassiske Musik og den kritiske Pas-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free