- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
18

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mig i Besiddelse af uok et vigtigt Udenværk om hans
Fortrolighed.

Jeg reiste mig pludselig bestemt og alvorlig og sagde,
at jeg som erfaren Læge desværre saa, at han ikke var
saa lidet syg, som han mulig selv troede, og at han,
da han øiensynlig var afkræftet og mat — jeg
paabe-raabte mig Sveddraabene paa hans Pande — ialfald nu
straks skulde sætte sig hen i den magelige Sofa, som
jeg hidtil havde optaget.

Han erkjendte, at han ikke vel havde taalt at gaa de
to Gange i Trappen, — første Gang var han kun gaaet
ned for at faa Slut paa den slemme Træk gjennem Huset
— og satte sig efter mit Ønske villigt i Sofaen.

Det var Brystet, sagde han. Ved hjælp af Hørerør
og Percussion opdagede jeg desværre, at han kun havde
altfor megen Ret.

Det var Brystet, men i en saadan Tilstand, at her
kun var Tale om at vinde Tid, ikke om at frælse; thi
den ene Lunge var helt borte og den anden alvorlig
angreben.

Den sidste Del af Aftenen følte baade han og jeg os
som gjenfødte paa den gamle Fod. Min Myndighed som
Læge gav mig derhos en smule Overvægt.

Klokken ni erklærede jeg, at han maatte i Seng, og
sagde ham, at jeg næste Dags Formiddag agtede at
komme igjen og ordinere ham det fornødne. Paa
Almueskolen skulde han, hørte jeg, først læse den Dag
Klokken elleve — til den Tid lovede han mig, ikke at gaa ud.

— Da jeg kom hjem, fandt jeg min Hustru i stor
Angst for mig.

Hun kunde ikke begribe, at en fornuftig Mand og
dertil en Doktor, som gav andre saa forsigtige Raad, kunde
fare om mere end nødvendigt i et saadant Himmelveir;
og jeg havde jo været ude i det hele Tiden, næsten
siden Middag.

Hertil var nu intet at sige, og jeg overtænkte kun,
medens hun talte, hvorledes jeg bedst skulde vinde
hendes Stemning for den Sag, der nu laa mig paa Hjertet.

Min Hustru havde ikke Spor av Kjendskab til min

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free