Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Formiddag tale med min Hustru; men med mig ønskede
han helst at tale nu straks, og jeg maatte derfor sidde
ned en Stund hos ham.
Med et Smil — det samme stille, hans egen skjønne
Hemmeligheds Smil, som jeg kjendte saa godt fra gamle
Dage, men som nu ligesom ikke længer behøvede at
unddrage sig Opmærksomheden — vendte han sig til
mig og sagde, idet han lagde sin Haand paa min Skulder
og saa mig ind i Ansigtet:
«Min kjære, hjertensgode Fredrik! Jeg kan ikke sige
Dig hvorfor, men jeg veed bestemt, at jeg ikke lever saa
længe, at jeg faar se Vaaren igjen. Det, som feiler mig,
kan hverken Du eller noget Menneske give mig, kun
Vorherre; men af alle Mennesker har Du staaet mig
nærmest, og dit Venskab har rakt did, hvor Du ikke
har kunnet ane det. Dn har en Ret til at kjende den,
som har været din Ven. Naar jeg er horte, — og dette
sker usvigeligt i denne Vinter, kanske hastigere end Du
eftér min Sygdoms Stand tænker Dig, — saa vil Du
finde en Del Optegnelser i min Kommodesknffe. Det er
min tidligste Ungdoms Historie, men, simpel som den
er, har den for mig været avgjørende for hele Livet.
Den vil fortælle Dig, at Verden har været mig tung,
saare tung, og at jeg var saa glad som en sluppen Fugl
ved at forlade den.»
«Der var en Tid.» føjede han til efter nogen Nølen,
«da jeg helst ønskede at begraves ved en Kirke oppe i
Nordland; nu tror jeg derimod, at det kan være det
samme med Stedet, og at der kan hviles ligesaa
fredeligt hernede.»
Hermed trykkede han min Haand og bad mig gaa
efter min Hustru.
Da hun kom, overraskedes hun ved at se ham saa lys
og let af Sind, som hun aldrig havde tænkt sig, han
kunde være.
Han vilde, sagde han, af hendes Venskab udbede sig
en Tjeneste. Det var en Grille af ham; men, hvis han
skulde blive kaldt bort, maatte hun love ham, næste
Vaar at plante en vildt voksen Rose paa hans Grav.
Hvor sørgelig Anmodningen var, forstod min Hustru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
