Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men saa skaber Naturrædselen derhos en hel Hær
af onde Dæmoner, der drager Menneskene, druknede
Mænds Gjenfærd, der savner kristen Jord, Bergriser,
Havdraugen, som ror i en halv Baad og i Vinternatten
skriger fælt ude paa Fjorden. Mangen, der virkelig var
i Nød, har paa Grund af Frygten for ham maattet
undvære Bjergningen, og de «Fremsynte» kan se ham.
Men, ruger Naturens Overmægtighed som en knugende
Tyngde over Livet paa denne vintermørke, havfraadende
Grændsekyst, der dæmrer i ni Maaneder og i de tre af
dem endog mister Solen, saa der skabes Mørkerædsel i
Sindet, — saa eier Nordland til den samme Yderlighed
ogsaa den stik modsatte Karakter, sin solvarme,
luftklare, duftopfyldte, med Farvernes uendelige Rigdom
skjønhedsvekslende Sommernatur, hvori Afstande paa
10—12 Mile henover Sjøspeilet nærmer sig hinanden
paa Talehold, hvori Fjeldene klæder sig med brungrønt
Græs helt til Toppen — i Lofoten op til to tusinde Fods
Høide —, hvori Smaabjerkeskoven krandser sig oppe i
Liderne og Fjeldrevnerne som en Leg af hvide,
seksten-aars Piger, medens Aromaen af Jord- og Bringebæret,
som vokser der, naar Du, i Skjorteærmerne for Varmen,
kommer forbi, kjendes i Luften som intet andetsteds,
og Dagen er saa hed, at Du faar Trang til at bade Dig
i den solopfyldte, skvulpende, til Bunden forunderlig
klare Sjø.
At alle Vækster faar saa stærk Aroma og Farve
deroppe, har de Lærde forklaret af det stærke Lys, der
fylder Luften, fordi Solen er uafbrudt oppe hele
Døgnet. Derfor kan heller intet saa aromatisk Jordbær
eller Bringebær eller en saa duftende Birkegren tages
nogetsteds som der.
Har en underdeilig Idyl noget Hjem, saa er det inde
i Nordlands Fjorddale om Sommeren.
Det er som om Solen da kysser Naturen saa meget
desto inderligere for den Korte Tids Skyld, den veed,
de har at være sammen, og som om de begge den Stund
søger at glemme, at de saa snart igjen maa skilles. Da
springer Græsbakken frem som ved et pludseligt Under
og i ødsel Mangfoldighed Blaaklokken, Løvetanden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
