Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smørblomateret, Præstekraven, Tornerosen, Bringebæret
og Jordbæret ved hver Bæk, om hver Tue, i hver Lid;
da summer hundrede sorte Insekter i Græsset som i et
tropisk Land; da drives Kjør, Heste og Faar op i Dalene
og Fjeldsiderne, medens Finnen fra Høifjældet kommer
ned i Fjorddalen med sine Rener og vander dem i
Dalelven; da ligger Multebærmyren rødmende i
Fjerdingmile indover; da er der stille Solskinsfred i hver Hytte,
hvor Fiskeren nu sidder hjemme hos sine og bøter paa
Redskabet tll Vinterfisket; da er der i Nordland
Sommer saa dellig, som kun faa Steder har den, og en
idyl-hsk Naturglæde og Fred som kanske intetsteds.
Af denne Naturens kjælne Blødhed faar
Nordlændin-gen ogsaa et Drag i sin Karakter, han holder af, naar
han kan komme til, at leve og klæde sig godt og bo
lunt; han er med Hensyn til Delikatesser en ren
Lækkermund. Torsketunger, Ungryper, Rensdyrmarv, saltet
Uer, Ørred, Laks og alskens Saltvandsfisk af første Slags,
serveret med deres Tilbehør af Lever og Rogn, det
nærende Rensdyrkjød og allehaande Vildt er tilligemed de
friskt smagende Multer for ham kun vanlige Retter.
Saavel Finnen som den nordlandske Almuesmand er
derhos paa Barnevis glad i al Slags søde Slikkerier, og
hans «Sirup paa Grøden» er viden hekjendt.
Opdraget i en Natur saa rig paa Modsætninger og
Muligheder og paa det uventede i hele Klaviaturen af
Nuancer fra det vildest storartede tll det indtil Taarer
inderlige, yndige og henrivende, er Nordlændingen i
Regelen et godt og kvikt, ofte et ghmrende og
fantasifuldt Hoved.
Stemningsfuld, som han er, overgiver han sig let til
Øieblikket. Er der Solskin i dit Ansigt, biir det ogsaa
gjerne Solskin i hans.
Men man maa ikke tage feil af ham og forveksle hans
Godmodighed med enfoldig Tryghed — og det gjør man
her syd ofte. Inde i hans Sjæl vugger den stille
Mistanke, ham selv ubevidst, altid som en aarvaagen
Sjøfugl, der dukker under, endnu medens det glimter af
Fængkrudtet og før Kuglen har faaet Tid til at slaa ned
paa det Sted i Sjøen, hvor den netop laa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
