Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den mystiske, sanseligt-dragende Magt, som har været
tillagt disse, var kun det erotiske Udtryk for en stor
Nationalforbindelse op igjennem Tiderne mellem disse
to fremmedartede Folkeelementer: den lyshaarede,
blaa-piede, i Sindet større og roligere Nordmand og den
mprke, brunpiede, raptænkte, fantasirige, af
Naturmystik opfyldte, men karaktersvagere, undertrykte Fin, hvis
Natur den Dag idag staar paa Ski og synger Moltoner
inde i mangen Nordmands Sind, der i sin
Racefornem-hed nu lidet aner, at han har Sammenhæng med det
Folk.
Der forekommer forpvrigt efter min Erfaring en stor
Karakterforskjel, eftersom Blandingen er sket med den
svage Finlap eller med den storvoksede, stærke, trodsige
Finne: Kvænen. Det gjpr en Gemytforskjel som mellem
Mol og Dur i et og samme Fantasistykke.
Finneblandingen har været en stor og væsentlig
Faktor i Sammensætningen af det nuværende norske Folks
Aandsegenskaber.
Kvænfinhlandingen gir energiske, logiske, trodsige,
handlesvangre Mennesker; den har vist i høi Grad sat
Staal i vor østlandske og trondhjemske Races Natur.
I Nordland har derimot Lappeblandingen været den
overveiende og tildels ændret Folkekarakteren derefter.
Kvæn-Nordmanden beseirer Nordlandsnaturen;
Lappe-Nordmanden ligger mere under for den og lider under
dens Tryk.
Modsætningerne i den nordlandske Natur er for stærke
og yderlige til, at ikke den Slægts Sind, som lever
deroppe, skulde være stærkt udsat for at tage Knæk deraf.
Den megen Tungsind og Tristhed, som findes der
ogsaa hos den simple Mand, og som saa ofte udarter
til Sindsforvirring og Selvmord, har visselig sin dybe
Sammenhæng og Grund i disse Naturforholde, i det
lange Vintermprke med sine tunge, overvældende
Scener, der knuger Sjælen ned i ensom Lysforladthed, og
i de stærke og pludselige Indtryk, der saavel i den
mprke som i den lyse Tid altfor voldsomt griber i
Gemyttets inderste, fine Strænge.
Jeg har tænkt over disse Ting som knap nogen anden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
