Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tænkt, medens jeg selv har lidt ved dem, og jeg
for-staar, — skjønt jeg, naar det kommer ind paa min
egen Person, igjen aldeles ikke forstaar det — hvorfor
«.second sight», «det andet Syn», «Fremsynthed», som
det heder i Nordland, dersteds ligesom paa
Shetlands-og Ørkenøerne kan opkomme og nedarves i Familien.
Jeg forstaar, at det er en Sjælesot, som ingen Kur, ingen
Forstand eller Refleksion kan kurere.
Man er født med et tredie Vindu i sin Sjæls Hus
foruden de to sunde Øine, et Vindu, der vender ud til en
Verden, som andre kun aner, men som én selv er
fordømt til, naar Dragningen kommer, at maatte gaa hen
og se ud af: det lader sig ikke tilstoppe med Bøger eller
af nogen forstandig Refleksion, ikke gjenmure selv her
midt i den «oplyste Hovedstad», høist kun formørke en
Stund med Glemselens Gardin.
Ak, naar jeg erindrer mig, hvordan jeg derhjemme i
Nordland gik og forestillede mig Kongens Slot i
Kristiania, med Tinder og Taarn vældigt ragende over Staden,
og Kongens Mænd som en gylden Strøm fra Borggaarden
helt op til Tronsalen, eller Akershus Fæstning, naar
Kanonerne tordnende meldte Kongens Ankomst, medens
Luften som en Storm var opfyldt med Krigsmusik og
mægtig kongelig Befaling. — Naar jeg tænker mig,
hvorledes jeg forestillede mig «Lysets høie Hal»,
Universitetet, som et stort, hvidt Kridtbjerg, altid med Solskin
i Ruderne, eller hvordan jeg udmalte mig
Storthings-salen og de Mænd, som færdedes der, og hvis Navne i
Fantasiens Forstørrelse fortonede sig opover til os, som
om der for hvert gik en mægtig rungende Klokke i
Luften. —
Naar jeg sammenligner det, som jeg i Nordland
forestillede mig ved alt dette, med den «for vore smaa
Forhold vistnok respektable Virkelighed», hvori jeg nu
lever og færdes, — saa er det, som et Korthus af
Hlu-sioner, høit som Snehætten, falder sammen over mig.
Jeg har altsaa, indtil jeg blev nogle og tyve Aar
gammel, levet kun i et nordlandsk Eventyr og er nu først
egentlig født frem til den virkelige Verden; jeg har
været bjergtagen i min egen Fantasi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
