Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præstegaarden med den hvide Taarnkirke ved Siden
af laa kun et kort Stykke Vei fra os nede ved Sjøen
paa den høire Side af Bugten, naar man saa udover
fra vort Handelssted, som laa inderst i den.
De liavde der en Huslærer, — vi kaldte ham altid
«Studenten».
Did gik jeg hver Dag i Skole sammen med Præstens
to Børn, en opvakt Gut ved Navn Carl, der var et Aar
yngre end jeg, nemlig tolv Aar, og hans med mig
akkurat jevngamle Søster Susanne, et blaaøiet, viltert
Barn med en Mængde gult Haar, der altid skulde
skydes fra Panden, og som, naar hun kunde komme til
ubemærket av Studenten, stadig gjorde alskens Ansigter
og Grimacer over til os to andre for at faa os til at le.
Huslæreren var nemlig saare streng og indgjød
yderlig Respekt. Den Lattertrang, som vi ved slige
Leilig-heder sad og pinte os med uden at turde se op paa
hinanden, for at det ikke skulde komme til Udbrud,
var egentlig alt andet end morsom, thi hver Gang det
eksploderede, bekom det os alle saare ilde, idet der som
første Akt vankede Lug og Ørefigen og dernæst lange,
skrevne Haranger i Karakterbøgerne om vor Opførsel.
Susanne var heri ofte rent ud ubarmhjertig. Det var
nemlig kommet dertil, at hun bare med et lidet Blink
i den ene Øiekrog kunde antænde den hele
Febertilstand hos os, saa vi sad sprudrøde i Kinderne som
Æbler, med de stive, stirrende Blikke naglede i Bogen,
indtil det ikke bar længer. Især virkede hun paa mig,
som hun dog vidste maatte bøde strengt derfor hjemme;
thi Fader var en haard Mand, der kun altfor lidet
forstod sig paa Børn.
I vore Fritider legede vi saa livligt, som vistnok faa
Børn har leget.
Imod det strenge og mørke Liv hjemme, hvor Fader
holdt til enten ude i sin Forretning eller oppe paa
Kontoret, hvor der fra Blaasalen af og til hørtes Støi og
Raab fra min stakkels, vanvittige Moder, og hvor Anne
Kvæn altid rumsterede næsten som en uhyggelig Aand,
var Legen med Præstebørnene som et Liv henne i en
anden glædelig, solbeskinnet Side af Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
