- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
43

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det var første Gang, det gik op for mig, at hun var
saa smuk, og jeg tænkte længe paa hende, som hun
stod der i Haven mellem Buskene med Morgensolen
over sig.

TREDIE KAPITEL
Drengestuen.

Den Spøgelsestemning, der gik gjennem vort Hus, fik
først rigtig Luft nede i Drengestuen, naar Drengene og
Pigerne og de Færdendes af Almuen, som tog
Natte-logis, om Kvælden sad ved det røde Skin fra Jernovnen
og fortalte Historier om alskens Forlis og Spøgeri.

Paa Krakken i Rummet mellem Ovnen og Væggen
sad den vakre, stærke Jens Dreng med sit Snedker- og
Reparationsarbeide om sig; han havde det egentlig kun
med at gjøre sit Arbeide og i Taushed lytte til de
andre.

Ved Ovnen holdt «Komag-Nils» paa med at trane
Komager eller Skindtøi — sit Navn havde han, fordi
han syede Komager. Komag-Nils var en liden Fyr med
en uredig, gul Lug, der laa ham ned i Panden, et Ansigt
rundt som en Maane, hvori Næsen sad som en liden
Knup, og, naar han lo, fik hans tyndlæbede, brede
Mund med de store Kjæver et Udtryk næsten som et
Dødningegrin. Hans smaa Melkeblande-Øine plirede da
hemmelighedsfuldt og sagde tillige, at han var et kvikt
Hoved. Det var i Virkeligheden ham, der kunde de
fleste Historier, men endnu mere ham, som kunde faa
de fremmede til at fortælle, eftersom det faldt sig, —
baade fra den synlige og den usynlige Verden.

En tredie af Drengene hed med et Øgenavn, som man
dog ikke gav ham, saa han hørte derpaa, Anders
Blyhat, saa kaldt, fordi han af og til havde slemme
Raptuser, hvori han drak og holdt paa at komme ud af
Tjenesten. Han var imidlertid paa sin Vis overmaade
dygtig. Naar det rigtig kneb — i Uveir — steg han
saaledes med engang til den betroede Post at være
Høvidsmand i Baaden; thi om hans overlegne
Dygtighed under Seiladsen var der kun én Mening. Naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free