- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
45

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Derhenne satte Rasmus Løgten paa Tønden og
begyndte at tappe. Da Kruset var fuldt, og han netop
tænkte paa at sætte det til Munden, saa han over
Øltønden liggende med Kroppen inde i Mørket, hvor alle
Tønderne stod i Rad og Række, en forfærdelig stor,
bred og mørk Skikkelse, hvoraf der udgik et iskoldt
Pust, som af en Dør, der var oppe. Den blinkede mod
ham med et Par svære Øine som af en mat Hornløgt
og sagde:

«Tjuv i Juleøllet.»

Men Rasmus Dreng forsømte sig ikke. Han slængte
det tunge Krus lige i Synet paa Draugen og rendte saa
afsted af al Magt.

Udenfor var det Maaneskin paa Sneen, han hørte,
hvorledes det skreg og ulede nede i Fjæren, og
mærkede, at Draugene i større og større Hob forfulgte ham.

Da han kom til Kirkegaardsmuren, var de nær ved
ham, og han fandt da i Nøden paa det Raad at raabe
ind over den: «Hjælper mig nu alle Døde!» De Døde
er nemlig Fiender af Draugene.

Da hørte han, hvorledes de reiste sig derinde, og
hvorledes der blev Larm og Hyl som af et Slag. Selv
forfulgtes han imidlertid ihærdigt af en «Udbaaren», der
holdt paa at tynge ham ned, netop som han fik fat i
Dørklinken og frelst slap ind.

Men der besvimede han midt paa Gulvet.

Dagen efter — første Juledag — saa Kirkefolkene
spredte rundt om paa Gravene Stykker af Ligkistebord
og derimellem alskens gamle vastrukne Aarer og
Baad-planker af den Slags, som synker tilbunds efter Forlis.

Det var de Haandvaaben, som de Døde og Draugene
havde brugt, og man kunde af mangt skjønne, at de
Døde var bievne Seierherrer.

Man fandt ogsaa nede paa Sjøboden baade Tinkruset
og Løgten igjen. Tinkruset var slaaet fladt mod
Drau-gens Pandebrask, og Løgten havde Utysket knust, da
Drengen undslap.

Komag-Nils kunde ogsaa fortælle en hel Del om
«Fremsynte» og deres Syner dels ind i Aandeverdenen,
dels i selve Virkeligheden, hvoraf de enten føler Forud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free