- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
46

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

varsler eller — som ved en Art Luftspeiling for det
indre Blik — kan se, hvad der foregaar netop i
Øie-blikket paa de fjerneste Steder.

De kan sidde i et lystigt Lag og saa med ét blege og
urolige stirre fraværende hen i Luften foran sig. Hvad
de ser, er mangehaande Ting, og saa undslipper der dem
undertiden Udraab som:

«Nu er der Ildløs i Bygningerne hos Handelsmand
N. N. i .... vaagen» eller «Nu brænder Trondhjem».

Undertiden ser de store Ligtog drage forbi med en
Tydelighed, saa at de kan beskrive hver Mands Plads
og Udseende i det, Kisten selv og Gaderne,
hvorigjen-nem Toget passerer.

De kan da sige: «Nu begraves en stor Mand nede i
Kristiania.»

Naar saa Efterretningen kommer, stemmer det altid.

Paa Sjøen kan det hænde, at en saadan Mand kan
sige til Høvidsmanden, at han nok gjør rettest i en
liden Stund at bøie af paa Kursen; og dette biir altid
lystret; thi man er vis paa, at han da ser det foran
Baaden, som ingen af de andre skjønner, men som kan
volde Ulykke — i Regelen Draugen i sin halve Baad
eller Gjenfærd.

En af Komag-Nilses mange Historier af den Slags var
hændt en Kjending af ham ude paa Vinterfiske.

Veiret havde et Par Dage været rent overhændigt,
men bedagede sig den tredie Dag saavidt, at et af de
Baadlag, som holdt til i Rorboden, mente, at det nok
maatte gaa an den Dag at faa draget Garnene. De øvrige
trøstede sig derimod ikke til.

Nu er det Skik, at Baadlagene gi’r hinanden
Haands-rækning til at sætte Baaden ud, og saa skulde nu
ogsaa ske.

Da de kom ned til Fembøringen, som var trukket et
godt Stykke paa Land, fandt de Aarer og Tofter vendt
baglænds i Baaden, og det var derhos, trods alle
forenede Anstrengelser, ikke muligt at faa den rykket af
Pletten. De prøvede sig en, to, tre Gange uden Nytte.

Men saa sagde én af dem, der var kjendt for
fremsynt, at efter det, som han saa, var det bedst, at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free