- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
47

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

idag ikke videre rørte ved den Baaden; den var tungere
end Mandsmagt.

Med det ene af Baadlagene, som holdt til i Rorboden,
var ogsaa en kvik Gut paa fjorten Aar, der hele Tiden
morede dem ved alle Slags Gabestreger og aldrig var
rolig.

Han tog en svær Sten og kastede den af al Magt ind
i Bagskotten af Baaden.

Ud af den fo’r saa pludseligt synlig for alle en Draug
i Sjøklæder med en svær Tarrevase istedetfor Hoved.
Den havde siddet baglænds og tynget Baaden og fo’r
nu ud i Sjøen, saa Skumsprøiten fossede om den.

Da det var sket, gik Fembøringen glat i Vandet.

Men den Fremsynte saa paa Gutten og sagde, at det
skulde han ikke ha’ gjort.

Gutten lo imidlertid som før og mente, at sligt noget
troede han ikke paa.

Da de saa om Aftenen var komne Hjem, og Folkene
laa og sov inde i Rorboden, hørte de Klokken omkring
tolv om Natten Gutten skrige om Hjælp.

En af dem syntes ogsaa, at han ved Skinnet af den
døsige Tranlampe saa en svær Haand strække sig fra
Døren indover op til Bænken, hvor Gutten laa.

Gutten var allerede under Skrig og Modstand draget
lien til Døren, førend de andre sansede sig saa vidt,
at de kunde slaa Tag om ham for at holde ham fra at
drages ud.

Men nu opstod der midt i Døren en haard Kamp,
idet Draugen trak ham i Benene, medens det hele
Mandskab holdt igjen i Arme og Overkrop.

Saaledes sagedes han da i Midnatstimen under
Jamren frem og tilbage i den halvaabne Dør, idet snart
Folkene, snart Draugen havde det meste af ham hos sig.

Med en Gang slap Draugen Taget, saa hele
Mandskabet faldt over hverandre indefter Gulvet.

Men da var Gutten død, og de forstod, at Draugen
først da havde sluppet ham.

Vinteren efter hørte de det jamre om Natten
Klokken tolv nede i Rorboden. Og der blev først Fred, da
den blev flyttet hen paa en anden Grund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free