- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
50

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Nat, som han laa og tænkte paa den nye
Seksæringen sin, faldt det ham ind, at han for rigtig at
bevare Baaden kanske burde sætte endnu en Spllre til
Støtte under den paa hver Side.

Han var saa urimelig glad i Baaden, at det bare var
Moro for ham at staa op med Løgt og se ned til den.

Som han nu stod og lyste paa den, skimtede han
pludselig i Krogen henne paa en Garnvase et Ansigt,
der akkurat lignede Kobbens; det gren en Stund sint
imod ham og Lyset.

Gabet blev ligesom større og større, og saa fo’r der
en stor Mand ud gjennem Nøstdøren, men dog ikke
fortere, end at Elias ved Løgteskinnet skimtede, at der
stod en lang Jernpig ud af Ryggen paa ham.

Og nu begyndte han nok at skjønne et og andet.

Men endda var han mere ræd om Baaden sin end
for Livet.

Den Morgen i Januar, han drog ud paa Fiske med
to Mand i Baaden sin foruden sig selv, hørte han i
Mørket en Røst fra et Skjær lige i Udløbet af Viken. Den
lo haanligt og sagde:

«Naar det blir Fembøring, saa agt Dig, Elias!»

Det varede imidlertid mange Aar, før det blev
Fembøring af for Elias, og hans ældste søn Bernt var da
sytten Aar gammel.

Den Høst, dette skete, reiste Elias med hele sin
Familie i Baaden ind i Ranen for at bytte bort
Seksæringen og saa for Mellemlag handle sig Fembøringen til.
Hjemme var kun en netop konfirmeret Finnepige, som
de havde taget til sig for nogle Aar siden.

Nu var der en Baad, en liden halvfemterums
Fembøring, som han netop havde i Kikkerten, og som den
bedste Baadbygger derinde havde faaet færdig og
tjære-bredet den Høst. Den byttede han sig til mod
Seksæringen og et Mellemlag i Penge.

Elias tænkte nu paa at seile Hjem, men var først
indom Handelsstedet og forsynede sig og sine med
Julekost, derunder ogsaa en liden Dunk Brændevin.

Glad, som han var i Handelen, tog nok baade han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free