- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
55

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fra ham hans kjæreste i denne Verden og endda vilde
have flere.

Da Klokken var tre, fire om Natten, saa de seilende
atter gjennem Mørket en Skumbrydning af en saadan
Høide, at Elias i Førstningen tænkte sig, at de maatte
være tæt under Land i Nærheden af en Brænding.

Han erkjendte det imidlertid snart for, hvad det var,
nemlig en uhyre Bølge.

Da syntes han tydeligt, det lo over i den anden Baad
og sagde:

«Nu vælt’ Fembøringen din, Elias!»

Denne, der forudsaa Ulykken, sagde høit: «I Jesu

Navn!» bad saa sine Sønner holde sig af al Magt fast
i Vidjebaandene ved Aarekjeiperne, naar Baaden gik
under, og ikke slippe, før den var over Vandet igjen.

Han lod den ældre gaa frem til Bernt; selv holdt han
den yngste tæt ved Siden af sig, strøg ham vel og engang
hemmelig over Kinden og forvissede sig om, at han holdt
godt Tag.

Baaden begravedes bogstavelig under Skumskavlen,
løftedes efterhaanden op med Forenden og gik saa
under.

Da den steg op igjen af Vandet med Kjølen iveiret,
laa Elias, Bernt og den tolv Aar gamle Martin og holdt
sig i Vidjebaandene. Den tredie af Brødrene var
derimod bleven borte.

Nu gjaldt det først at faa Vanterne paa den ene Side
overskaarne, saa at Masten kunde flyde op ved Siden
istedetfor voldsomt at uro Baaden under, og dernæst
at komme op paa det urolige Hvælv og faa Nøglehullet
indslaaet for at slippe ud Luften indeni, som holdt
Baaden for høit oppe i Vandet til, at den kunde ligge stille.

Efter store Anstrengelser lykkedes dette, og Elias, der
først var kommen op paa Hvælvet, hjalp nu ogsaa de
andre to didop.

Og der sad de den lange, mørke Vinternat, med
Hænder og Knæer klamrende sig krampefast til Hvælvet,
som overskylledes af Bølgerne den ene Gang efter den
anden.

Allerede efter et Par Timers Forløb døde Martin,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free