Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvem Faderen hele Tiden efter Evne havde støttet, af
Udmattelse og gled ned i Sjøen.
De havde alt flere Gange prøvet med at raabe om
Hjælp, men opgav det igjen, fordi de skjønte, at det var
uden Nytte.
Medens de to sad der alene igjen paa Hvælvet, sagde
Elias til Bernt, at han ikke troede andet, end at han selv
ogsaa kom til at «være med hu Mor», men at han havde
som et fast Haab om, at Bernt nok alligevel vilde blive
bjerget, naar han bare nu holdt ud som en Kar.
Saa fortalte han ham om Draugen, som han havde
stukket nedenfor Nakken med Kveitepiggen, og
hvorledes denne nu havde hevnet sig paa ham og nok ikke
gav sig «før han var kvit».
Klokken var saa henimod ni om Morgenen, da det
begyndte at graane af Dag.
Da rakte Elias Bernt, der sad ved Siden, Sølvuret sit
med Messingkjæden, som han havde slidt itu for at faa
det draget frem under de tilknappede Veste.
Han sad endnu en Stund, men da det blev lysere, saa
Bernt, at Faderens Ansigt var dødblegt, Haaret havde
skilt sig paa forskjellige Steder saadan, som det gjerne
sker nær Døden, og Huden var gnavet af Hænderne af
at holde om Kjølen.
Sønnen forstod nu, at det led paa det sidste med
Faderen, og vilde saa godt det i Duvningen lod sig gjøre,
flytte sig hen og støtte ham; men da Elias mærkede
dette, sagde han:
«Hold dig nu bare trøst fast, Bernt! I Jesu Navn, æ
gaar til hu Mor,» og dermed kastede han sig bagover
ned af Hvælvet.
Da Sjøen havde faaet sit, blev den, som enhver veed,
der har siddet paa Hvælvet, en god Stund efter roligere.
Det blev lettere for Bernt at holde sig fast; og med
den lysende Dag kom der ogsaa mere Haab.
Veiret bedagede sig, og, da det blev rigtig lyst, syntes
han ogsaa, han skulde kjende sig igjen, og at det var
uden for sit eget Hjemsted, Kvalholmen, han laa og drev.
Han begyndte da atter med at raabe om Hjælp, men
haabede mest paa en Strømsætning, som han vidste bar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
