- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
69

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det faldt mig ind, at der maatte være foregaaet noget
hjemme i den sidste Tid; thi min Faders korte, kolde
Maade at behandle mig paa var bleven mærkelig
forandret. Han forærede mig saaledes et dobbeltløbet
Gevær i Kobbeskindshylster og et Ur og fandt af sig selv
paa, at i Dagene, indtil jeg reiste, skulde Jens Dreng
med Færingsbaaden være til min Disposition, saa ofte
jeg vilde ud at skyde eller fiske.

Hvad der var hændt, blev mig klart, da Doktoren en
Dag indfandt sig og bad om at faa følge mig op paa
mit Værelse.

Den skaldede, bredbyggede lille Doktor, med
Vadmelsfrakken og StaalbriUerne paa sin Stumpnæse, var en af
de haardbarkede Læger i vore Fjordegne, som sætte en
Ære i at reise i al Slags Veir. Man saa ham altid i
bedst Humør, naar han kom lige ind fra Uveir.

Han var en bestemt og grei Mand, hvis Besked
uvil-kaarlig indgjød Tillid, og han eiede tillige noget varmt,
trohjertigt i sit Væsen, der gjorde, at han, naar han
vilde, kunde være saare vindende.

Han var Huslæge baade hos os og hos Præsten og
en fortrolig Ven af begge Familier.

Da vi kom op paa Værelset, bad han mig sætte mig
og høre paa ham, medens han selv, som han pleiede,
udfandt sig en Rute paa Gulvet, hvor han med
Hænderne paa Ryggen kunde drive frem og tilbage, medens
han talte.

Han havde, sagde han, overveiet nøie, enten han skulde
fortie for mig, hvad han havde paa Hjertet, eller tale,
saaledes som han nu gjorde, men havde bestemt sig til
det sidste, da min Helbredelse beroede paa, at jeg selv
var fuldkommen klar paa, hvoraf det var, jeg led.

Min sidste Sygdom havde nemlig ialfald tildels været
et Udbrud af en Disposition til Sindssygdom, som han
vidste laa arvelig til min Familie paa Modersiden endog
flere Led opad. At dette Udbrud nu havde fundet Sted
hos mig, havde visselig kun havt sin Grund i, at jeg
selv altfor stærkt havde hengivet mig til alskens
Fantasiindflydelser i Forening med det Lediggjængerliv,
som han vidste, at jeg altid havde ført hjemme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free