Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det eneste sikre Middel til at stanse Udviklingen af
denne Disposition var Arbeide med et fast, bestemt
Maal for Øie, f. Ex. det at studere, hvilket han troede
laa for min Natur, og dertil forøvrigt en sund
Leve-maade, Spadserture, Jagt, Fiskeri, Kammerater og
Interesser; men intet Lediggjængeri, ingen spændende
Romaner, ingen usunde Drømme mere. Han havde talt med
min Fader om Sagen og anbefalet min Reise til
Seminariet i Trondenæs som en passende Forberedelse til at
studere, der tillige vilde bringe den fornødne
Afbrydelse i mit nuværende Liv.
Da Doktoren en Stund efter forlod mig, sad jeg igjen
paa Værelset med et alvorligt, bevæget Hjerte.
At jeg saadan var bleven gjennemsigtig for mig selv
og færdig med min egen Gaade, var mig en
overordentlig Lettelse, ja jeg kan sige, at det var en Episode i
mit Liv.
Følelsen af at befinde mig aandeligt uvel, der som et
stille Sindstryk, en Ulykkesanelse altid, saalænge jeg
kunde huske, havde ligget i Baggrunden af min Sjæl —
om end fortrængt i den lysere Sommertid af min
Omgang med Susanne — var altsaa ikke Synd, ikke
Forbrydelsens Tyngde, ikke en hemmelighedsfuld, mørk
Undtagelse hos mig fra al anden Naturens Orden, men
kun en Sygdom, simpelthen kun en Sygdom, som skulde
behandles med en tilsvarende naturlig Kur!
Jeg troede ikke, nogen kunde sidde glad som ved et
Lykkesbudskab og høre paa, at han var gal, eRer at der
ialfald var Fare for, at han kunde blive det; men nu
veed jeg, at ogsaa dette kan hænde i Verden.
Jeg bad nu, som jeg syntes for første Gang i mit Liv,
rigtig freidigt og fortrøstningsfuldt til min Gud, til
hvem jeg dog altsaa stod i samme Forhold som alle
andre Mennesker, og, om der var nogen Forskjel, da
kun saameget nærmere, fordi jeg var en stakkels syg.
Det var en Følelse, som Guds Sol efter en lang tung
Regndag igjen var brudt frem over mig. Jeg bad for
mig selv, for Susanne, for min Far, og i Nydelsen af
dette nye sikre Forhold fortsatte jeg med at bede først
for hver enkelt hjemme, saa for dem i Præstegaarden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
