Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Forhøining nær Hovedalteret, grublende med
Susannes blaa Kors i Haanden.
Paa Væggen ved Siden af Alteret faldt mit Øie paa
et stort, dunkelt Billede, som jeg ofte havde seet, uden
at det havde efterladt videre Indtryk. Det forestiller
i Legemsstørrelse en Martyr, der er henkastet i en
Tornebusk, hvis spidse Torne, lange som Dolke,
gjen-nemborer hans Legeme paa forskjellige Steder, og som
derhos ikke tør jamre sig, fordi en svær smertefuld
Torn gaar ind under Struben og ud den aabne Mund.
Udtrykket i dette Ansigt blev mig med engang helt
forfærdeligt.
Det saa paa mig med en Mine af stille Forstaaelse,
som om jeg var lidelseskammeraten, der skulde ligge
der, naar han endelig engang fik udstridt. Det var
umuligt at faa Øinene derfra, det blev som levende, rykkede
snart ganske nær, snart langt bort hen i en
Dunkelhed, som mit eget svimlende Hoved skabte.
Det var, som i dette Billede Forhænget var draget
tilside for et Stykke af min egen Sjæls hemmelige
Historie, og det var kun med en Villieanstrengelse,
fremkaldt ved Frygten for at suges for langt ind i min
egen Fantasi, at jeg formaaede at løsrive mig fra det.
Da jeg vendte mig, stod i Lyset, som faldt fra
Vinduet nær den øverste Kirkestol, Damen med Rosen.
Hun havde et Udtryk af uendelig Vemod, som kjendte
hun vel Sammenhængen mellem mig og hint Billede,
og som Tornegrenen i hendes Haand var kun i
Formindskelse den samme Tornebusk, hvorpaa Martyren
hist henne laa.
I Kirkens ensomme Stilhed paakom der mig pludselig
en usigelig Angst for usynlige Magter, en panisk Skræk,
hvorunder jeg hastigt flygtede ud.
Da jeg kom udenfor, opdagede jeg, at jeg havde
mistet Susannes blaa Kors. Det kunde kun ligge i
Kirken ved Forhøiningen, hvor jeg havde siddet.
Jeg vilde i dette Øieblik, medens Rædselen endnu
sydede mig i Blodet, ikke gaat tilbage igjen ind i
Kirken for nogen Pris i Verden — undtagen for Susannes
blaa Kors.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
