- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
81

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Begyndelsen, medens man endnu sad med den
frysende Følelse af den hvide Dug og imponeret af det
festllge Indtryk, gik det jo rigtignok dygtig stivt til.

Naboerne vovede neppe engang at hviske til hinanden,
og de balklædte unge Damer, der alle som ved en
magnetisk Sammenhængskraft var komne ved Siden af
hverandre sad længe i dyb genert Taushed i én Hække, som
en blaa, rød og hvid Blomsterhæk, hvori ingen Fugl
turde synge.

Middagen aabnedes ved, at Værten ønskede Gjæsterne
velkommen.

I et Par længere studerede Taler udbragte han
dernæst Skaaler for de tilstedeværende Notabiliteter, hvilke
igjen af disse besvaredes.

Hermed følte alle, at man var sluppet over det
egentlige officielle Dørtrin til Glæden.

Værten indlod sig nu med lettet Bryst paa de langt
kortere og greiere Skaaler for de fraværende,
hvoriblandt først og fremst var den «elskværdige Præst og
hans Familie».

Ved denne Skaal lagde nok flere end jeg Mærke til,
at min Fader lod Glasset staa urørt.

Imidlertid gik Retterne rundt, og eftersom Vinstanden
i Flaskerne sank, steg Munterheden.

Der dukkede nu op mangt et baade kvikt og skarpt
Hoved, der her var kommen frem paa sin rette
Kampplads, og den Hagl, som her vankede af Vid, lystige
Indfald og morsomme Taler — de sidste som oftest i
Form af Historier med et undertiden maaske noget
drøit Point — gav et livligt Indtryk af det
eiendommelige nordlandske Lune.

At der, da man skulde reise sig fra Bordet, var
enkelte, som ikke kunde komme op af Stolen, og andre,
som bagefter savnedes som Følge af Slaget, var kun,
hvad der dengang sædvanlig hændte i Selskaber.

Blandt disse sidste skulde desværre ogsaa jeg tælles.

Øieblikkets Indtryk har altid haft en stor Magt over
mig, og uvant, som jeg var, baade til den Slags
Lystighed og til stærke Drikke, havde jeg uden Forsigtighed

6 — Jonas Lie: I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free