- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
82

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

overgivet mig til den glade Stemning, der susede rundt
omkring mig.

Jeg tror, at jeg aldrig har leet saameget i mit hele
Liv tilsammen, som jeg gjorde ved dette ene Middagsbord.

Paa skraa for mig sad den rødhaarede Handelsmand
Wadel med sit lange, tørkomiske Ansigt og fyrede af
den ene Vittighedsgranat efter den anden, og ved min
Side hviskede den pukkelryggede Kontorist Gram, der
var videnom bekjendt for sit gode Hoved og frygtet for
sin bidende Tunge. Hans pikante Karakteriseren af de
forskjellige, som sad ved Bordet, steg i
Ondskabsfuldhed, eftersom han drak, og var hans Ord blet hørt, vilde
nok mangt et straalende Ansigt ved Bordet skiftet
Udtryk.

Jeg tror ogsaa, at han ved Siden deraf i Stilhed har
havt sin Fornøielse af at faa mig beruset, idetmindste
var han hele Tiden utrættelig i at fylde mit Glas, især
da den hede Vin toges i Brug.

Hans rappe, gløgge Ormeøine og nogle tilhviskede Ord
rettede min, nu ellers dygtig omtaagede Opmærksomhed
hen paa mangen en komisk Scene.

Det forekom mig tilsidst, at Stuen og Bordet gik op
og ned, som om vi sad under Sjøgang i en stor Kahyt.

Utydeligt staar ogsaa for mig, at man bagefter i den
seilende Sal i to modsatte Strømninger klemte sig forbi
hinanden rundt Bordet mellem Væggen og Stolene og
takkede for Maden.

Efter alt dette erindrer jeg intet, før jeg vaagnede i
Bælgmørke som af en tung, forvirret Drøm og følte, at
jeg laa i en blød Edderduns Seng. Lidt efter lidt dagede
det passerede op i min Erindring, og jeg begreb, at jeg
var bleven bragt tilsengs i et af Gjæsteværelserne paa
Nabogaarden. Medens jeg laa og grundede over dette og
følte mig uhyre ulykkelig, kom den ældre Hr. Martinez
ind til mig med et Lys i Haanden for at se til mig.

Det viste sig da, at Klokken var over to om Natten,
og den Omstændighed, at jeg saaledes havde sovet en
seks, syv Timer i Træk, skyldte jeg rimeligvis, at jeg
ikke længer følte mig videre legemlig ilde; desto mere
led jeg moralsk af en skamfuld Følelse.

Saavidt jeg kunde forstaa, da jeg klædte mig paa, var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free