- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
92

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bryst, som om hun vilde beskytte mig mod dem, der
vilde tilføie mig ondt.

Saa strøg hun med Haanden Haaret bort fra min
Pande, — jeg kjendte hendes Taarer falde ned paa mit
Ansigt — og gjentog atter og atter ligesom i Vildelse
kjælende de Ord, at ingen i Verden skulde faa tage mig
fra hende.

Dette var for meget for min trætte, pinte Natur; jeg
greb begge hendes Hænder og græd over dem med
Hovedet i hendes Fang.

Min Graad blev stedse heftigere, indtil den tilslut steg til
en fortvivlet, krampagtig Hulken, som jeg ikke længere
kunde raade for, og som nok rent ud forskrækkede Susanne;
thi hun tyssede paa mig, nævnte mig ved Navn og
kyssede mig derimellem som et Barn, for at faa mig stille.

Jeg havde en saa dyb Trang til at faa udgrædt, at det
ikke længere kunde stanses.

Da jeg endelig blev roligere, foldede hun igjen sine
Hænder om min Nakke, som om hun derved vilde tvinge
min Opmærksomhed, bøiede sig frem og saa mig længe
ind i Øiet med et Udtryk i sit bevægede, smukke Ansigt,
paa engang saa overtalende inderligt og saa viliestærkt.

Jeg maatte, forsikrede hun endelig med det Kast med
Hovedet, hvormed hun altid gjorde sin Tale
indtrængende, tro hende i, at hun for vort vedkommende vidste
tusinde Gange bedre Besked om, hvad Gud vilde, end
nogen Doktor, og kun Gud skulde vi begge her lystre,
ingen Doktors menneskelige Klogskab. Jeg var ogsaa i
meget saa uhyre enfoldig, saa man kunde snakke for
mig, hvad det saa skulde være.

Saadanne Folk som Doktoren, sagde hun, forstod sig
ikke paa, hvad Kjærlighed var. Havde jeg været frisk
og glad, saa havde det vist været Guds Vilie, at hun
skulde delt det gode med mig, og saa maatte det ligesaa
vel være hans Vilie, at den samme Kjærlighed skulde
faa dele min Sorg og Sygdom; men her var det, at
Doktor K. — hun lagde ham øiensynlig stærkere og
stærkere for Had, eftersom hun beskjæftigede sig med ham
— tænkte anderledes end Vorherre. Hun troede desuden
saa sikkert, — og hendes Stemme blev her forunderlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free