- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
93

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mild og blød, næsten hviskende — at netop det, at vi
to holdt saa af hinanden, vilde være en bedre
Sundhedskur for mig, end nogen Doktor kunde finde paa. Ialfald
følte hun hos sig selv, at hun vilde blive syg i Sindet og
fortvivle, om ikke jeg længer holdt af hende, for det
havde vi jo gjort, fra vi begge kunde huske, saa det nok
var for sent at finde paa at skille os ad.

Et skulde nu være fast besluttet — ved Tanken fik
hendes Ansigt et Præg af ubetvingelig Vilie, der
mindede mig om hendes Fa’r, — og det var, at hun snarest
mulig vilde betro alt om vort Forhold til sin Fa’r.
Nogen Hemmelighed burde det, baade for min og hendes
Skyld, ikke længer være. Hendes Fa’r holdt saa meget
af hende, og i Nødsfald vilde hun alvorligt sige ham, at
det ikke kunde nytte hverken ham eller nogen anden —
hun mente hermed Mo’ren — længer at prøve at faa
nogen Doktor til at narre mig fra hende.

Noget «Broder- og Søsterskab» mellem os, som hun
med haanlig Foragt i Minen udtrykte sig, vilde hun nu
mindst af alt vide af, og ligesom for ret at faa knust
denne Tanke, bad hun mig, idet hun stod opret foran
mig og med lidenskabelig Iver saa mig i Ansigtet, at
give hende mit Kys paa, at vi endnu var og altid trods
alt og alle skulde vedblive at være trofaste forlovede,
selv om jeg aldrig blev saa frisk, at vi nogen Gang kunde
gifte os her paa Jorden.

Jeg tog om hende, gav hende Kysset varmt og
lidenskabeligt en, to og tre Gange, indtil Susanne frigjorde
sig for mig.

Medens hun talte, var det gaaet op for mig, at hun
med sin stærke, sunde, kjærlige Natur stred Striden for
os begge og for en Ret, som mulig ikke ganske kunde
bevises med Ord, men hvis Hellighed jeg følte stod over
alt kunstigt Bevis.

Jeg fik nu Susanne tilbage paa en anden sandere og
virkeligere Maade, end jeg nogen Gang havde anet eller
drømt, idet jeg begreb, at alt det, som kunde kaldes
ridderlig Opofrelse fra min Side, kun laa lavere end vor
Kjærlighed, ja simpelthen var en uværdig Krænkelse
af den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free