Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skibskahyt, medens Fart piet er i Fare, og min Fader
havde visselig ogsaa Ideen fra en saadan Scene i hans
møisommelige Ungdomsliv.
Under Andagten forekom det os alle, at Stormen
ligesom begav sig, og at den først tog paa igjen, efterat den
var sluttet.
Om den ældre Martinez forlød det, at han ovenpaa
laa paa Knæ ved sin Seng og i ét væk korsede sig foran
et Crusifiks. Han havde mindre Grund end vi til at
være ængstelig, thi hans Brig laa ekstra fortøiet under
Land i en liden Vig, der laa af for Veiret og Sjøgangen.
Han angrede imidlertid nu meget paa, at han ikke var
gaaet ombord til sin Søn og Folkene.
Ud paa Morgensiden var det, som Veiret lettede en
Smule, og trætte som vi var, gik vi tilsengs, medens et
Par af Folkene dog fremdeles sad oppe.
Da det Klokken omkring ti om Formiddagen lysnede,
kunde vi først overskue Ødelæggelsen.
Flere hundrede Tagsten fra Hovedbygningen laa spredt
udover Gaardspladsen, endel af Væggepanelingen paa
Vindsiden var reven op, og den yderste Del af Bryggen
laa skjævt nede i Sjøen, idet et Par Brokar under den
var forskudt af Sjøgangen. Sjøhoden havde ogsaa lidt
nogen Skade.
Vor Jægt svævede imidlertid øiensynligt i Fare. To
af dens Landtouge var allerede sprungne, idet den havde
drevet for sine Ankere, og det hele kom nu kun an paa
det tredie og længste Toug, der var fæstet i Skibsringen
paa Skjæret ude i Indløbet til Bugten.
Ombord stod kun Skibshunden, en stor hvid Pudel,
med Forpoterne paa Skanseklædningen agterud og
gjø-ede, uden at vi gjennem Vinden kunde høre Lyden,
medens Sjøgangen vaskede over Jægtens Forende.
Stillingen var fortvivlet, thi det lange Landtoug stod
saa stramt som en Streng, og Midten af det berørte
neppe Sjøen. Det blæste desuden saa hårdt, at en Mand
ikke let kunde staa opreist, men maatte krybe langs
den affeiede Snemark, saa at der ikke var Tanke om
at hjælpe.
Jeg var krøbet op paa Høiden bag Huset og stod i Læ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
