Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Endelig stod han op og gav Præsten i Taushed
Haanden.
Dernæst lagde han den paa min Skulder, saa jeg
kjendte den tungt, saa mig i Øinene og sagde med en
sagte, forunderlig mild Stemme:
«Vorherre være med Dig, min Søn! Dig har Sorgen
hjemsøgt ung; vær nu bare ikke for klæk til at bære
den!»
Han vilde gaa ud for at lade os ene, men betænkte
sig i Døren og sagde, at det vidst var bedst, at jeg nu
fulgte med Præsten og sagde Susanne det sidste Farvel.
Lidt efter gik Præsten og jeg ved Siden af hinanden
paa Veien. Vort Forhold var nu blevet et
Fortrolighedens, og han fortalte mig trøstende alt, hvad Susanne
havde sagt for at bevæge ham til at Samtykke.
Hun vidste Gudskelov, sluttede han med et lettende
Suk, at hun i sin Fa’r havde en Ven, til hvem hun i
Nødens Stund turde betro sig.
Præsten førte mig ind i Stuen med de nedrullede
Gardiner; han stod et Øieblik ved Baaren, da brast
Taarerne hoppende næsten som Hagl nedover det stærke,
brede Ansigt, og han vendte sig og gik.
Der laa hun jomfruelig i sin hvide Dragt. De havde
snoet en Krans af grønne Blade med hvide Blomster
om hendes Hoved, og jeg gjensaa et Øieblik det Syn,
jeg havde havt paa Ballet. De fine Hænder laa nu
fromt foldede over Brystet, og paa Forlovelsesfingeren
gjenkjendte jeg med Taarer min egen gamle Broncering
med den violette Glasperle i, som hun havde baaret fra
det samme Øieblik, hun opnaaede sin Faders Samtykke.
Det i Livet saa Udtryksfulde, energiske Træk om
Munden var i Døden forvandlet til et stille, lykkeligt
Smil, hvori hendes skjønne, fine Ansigt med den brede,
rene, marmorfaste Pande skinnede helgenagtig forklaret.
Hun laa saa enfoldig tryg, som om hun nu vidste
Hemmeligheden om den trofaste Kjærligheds Seir over alt
her paa Jorden og hun gik iforveien for at lære mig
den med hvide Vinger paa Skuldrene, siden Gud ikke
havde villet tillade, at hun skulde faa gaa sammen med
mig under mit Kors hernede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
