Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
været med at ro Kirkebaaden — havde gjort hende en
Kjærlighedserklæring, som hun paa Stedet havde
af-slaaet.
Den store, enøiede Kjøbsvend, der var saa mægtig hos
Husbondsfolket, havde grebet Anledningen til endelig at
lægge sit Hjerte for hendes Fødder.
Hans Mening var, at de skulde være hemmelig
forlovede i Huset et Aars Tid, saa skulde hun siden flytte
med ham til Olsvaag, hvor han nu havde faat Udsigt til
for billig Pris at faa Handelsstedet med tilhørende
Fiskevær, der skulde til Auktion. I sin Kjærlighedsiver
busede han ud med, at han havde lagt sig tilbedste mere,
end nogen vidste, og det Aar, som kom, smidskede han
selvgodt, skulde ikke gjøre ham fattigere.
Forbauselsen over den ringe Tjenestepiges raske
Afslag paa hans storartede Tilbud stod at læse paa hans
Ansigt, der fik et sandt Vilddyrudtryk, medens han
stirrede paa hende.
Men, som hun stod der beskeden med Hænderne
foldede over sit Søndagsforklæde og rød af Øiebllkkets
Skræk, læste han et saa sanddru og enfoldigt «Nei», at
han indsaa, at her for denne Gang intet mere var at
udrette.
Lidt efter kom han igjen ud i Baarstuen, hvor hun
var alene, og holdt hende en salvelsesfuld og
indtrængende Tale om, hvor ærefuldt hans Tilbud var for hende,
og hvor høit det vilde glæde hendes stakkels fattige Far;
hun var ham desuden takskyldig, fordi han havde
hjulpet hende frem til Tjeneste og Gunst i dette gode Hus.
Da hendes stilfærdige Holdning og Svar imidlertid gav
ham det samme Indtryk som før, var den sminkede
Godslighed pludselig som strøget bort.
Pigen følte, at hun skalv i Knæerne, medens han satte
Øiet paa hende, som om han hos sig selv bare
forundrede sig over, at saadan en liden Ting, som han, naar
han vilde, kunde knuse under Støvlehælen, dristede sig
til at sætte sig op imod ham.
Aldeles mod sit vanlige langsomme Væsen, rev han
voldsomt og ilsindet i Dørklinken; — han vendte sig i
Døren med et truende Udtryk og sagde, at han nok for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
