Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa et saadant Sted løsnes nødigt Skud, og derfor
havde Erfuglene i fredelig Tillid deres Reder helt oppe
under Jon Zachariasens Trappe og Husvæg i hans Nøst
og Skaale. Fuglene dernede fløi, med og uden Grund,
ti Gange paa Dagen — Erfuglen, den rødbenede Kjæl,
Heire, Teiste, Maage og Skarv, — allesammen pludselig
iveiret og fyldte Luften med Skrig og Snak i Munden
paa hverandre.
Det var Hensynet til Fiskebruget udenfor i Sjøen, der
havde tvunget Jon til at forsage den lunere Boplads og
lægge Huset over mod Udsiden neppe et Rifleskud fra
den braat-hvide, blæsende Havkant.
Stedet for sit Rede havde han valgt efter det samme
Instinkt som Sjøfuglen; — han vilde undgaa to strenge
Fiender, nemlig Nordveststormen og det Snefog, der om
Vinteren følger med den. Sneen føg da altid hen over
den ene Side af Skaret, under hvilken Huset var lagt,
saa at der selv i den værste Vinter blev fremkommeligt
ned til Sjøen i Læ af Fjeldvæggen.
Den liRe skraa Jordflek omkring var møisommelig
baaret didhen fra andre Steder af Øen, og, som det stod
der med Bagsiden skjævt lænet til Fjældet, var det let
at kjende, at det var Levningerne af en gammel Kahyt
med endel Tilbygning efter Leilighed.
Under det side Tørvtag med de gule Hesteblomster
ludede de smaa grønne Ruder lig et Par af
Saltvandsskvæt halvblinde Øine under en dybt ned i Panden
for-groet Haarlug, og den Gangsti, der fra den grønskede
Baadstø gik opad Stenuren til Huset, kunde minde om
en Faldrebstrappe.
Brat nedenfor i Fjæren stod det graa nævertækkede
Nøst med tunge Stene lagt ovenpaa Taget for Stormen.
Deres Fiskegrund ude ved Skorpen havde Jon og
Marina paa Grund af den Rolle, den havde spillet i deres
Liv, kaldet «Bergningen», et Navn, hvormed den nu
paraderer paa de officielle Sjøkarter.
Karttegneren eller Sjømanden, der en Stormnat
maa-ler derpaa med Passeren for at holde sig behørig langt
undaf den farlige «Lønbø», vilde vistnok med et vantro
Smil høre paa den Forklaring, at det Fartøi, som — at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
