Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bølgerne slikkede som Ild om Baaden, hvori de to
stille Fiskere sad med det speilblanke Modbillede under
i Vandet.
Store-Lars trak idetsamme en deilig rød Uer.
Da han havde faat den over Baadranden, spurgte han
pludselig Morten, om det stod i hans Bog, at den Slags
røde Fisk var Havmandens Livfiske? Morten skvat op
og maatte bekjende, at dette ikke stod i Forklaringen,
saa langt han endnu havde læst. Lars forklarede ham
da, at Øinene altid var sprængt ud af Hovedet paa den,
naar den kom op, fordi Havkongen klemte Livet af den,
straks den havde bidt paa Krogen.
Hermed var engang for alle Isen brudt for en lang
Række Meddelelser af denne Slags, der altid endte i det
vidunderlige.
Medens de sad i Sommeraftnerne ude paa
Fiskegrunden og trak de gulrødbrune Torsk eller af og til en
Lange eller Kveite, fik Morten vide mangt, som han ikke
havde hørt om før. Lars lærte ham, at enhver
Fiskesort havde sin Konge eller Størje, som det var et slemt
Tegn at fiske. Der var Laksestørjer, Seiestørjer,
Silde-kongen med Krone paa Hovedet og Torskekongen.
Den sidste var ikke saa farlig, thi den fangedes ofte.
TU dens Ære flækkedes den aldrig efter Bugen, men
efter Ryggen; den leveredes «rund» og fik have Hovedet
og Indvoldene med paa Vægten.
Der var ogsaa et Havuhyre, som hed Kragen, der var
saa stor som en hel 0, og som undertiden dukkede op
i stille Veir, saa Brændingen slog om den som Fjeld.
Forfarne Folk kunde kjende paa Baaden og Snøret,
om de laa over den; der var da altid meget Fisk, men,
naar det blev for mistænkeligt, maatte man ro undaf.
Han havde selv, forsikrede han troværdig, ofte været
ude for den oppe i Finmarkshavet.
Over dette sidste grundede Morten meget; han mente,
at man maatte kunne fange Kragen, naar man lagde en
stor Jernlænke ud fra Fjeldet med et Skibsanker til
Krog og forsvarlig Agn paa.
Dengang havde det længe gaat som et Rygte over hele
Nordland, at et nyt underllgt Skib skulde vise sig der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
