Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mathis Nutto færdedes altid indenfor paa Fastlandet
om Sommeren, og da Isak engang, som det lod,
hændelsesvis kom forbi, hvor Finneteltene stod, omtalte han
atter Sagen.
Finnens Øine lyste, da Isak stillede ham i Udsigt en
Udvei til at faa sine Penge igjen, naar han blot i et og
alt vilde give ham sit Løfte og Ed paa, ikke under nogen
Omstændigheder at nævne hans Navn eller blande det
ind. Uden nøiere at gaa ind paa Sagens Sammenhæng
betroede Isak ham nu, at Stuwitz ikke likte, at disse
Penge kom for Øvrighedens Øine.
Han skulde blot gaa like til ham paa tomandshaand
og forlange dem byttede; — vilde han ikke, skulde han
straks true med at gaa til Fogden, «eftersom han godt
vidste, at Pengene var mærkede hos Øvrigheden».
For Raadet vilde Isak intet andet have end hans
Taushed.
Efterat de var skilte, sad Mathis paa Kubben, som han
pleiede, gned Huen frem og tilbage over Hodet og lo og
nikkede ved sig selv i inderlig Beundring over, hvor ful
Isak dog var.
Jo mere han tænkte, desto bedre og sikrere syntes ham
det Vaaben, han havde faat ihænde; og det lod sig bruge
endda et Stykke længer end Isak havde tænkt — nemlig
til at holde sig Stuwitz fra Livet nede i Finkrogen.
Han behøvede bare efter Vekslingen at gjøre Stuwitz
klog paa, at han endnu havde endel af Sedlerne tilbage
til Brug, ifald denne fremdeles gik paa ham og hans.
Men Isak fik dog ikke Ro paa sig, før han havde været
hos Provsten Muller og lettet sit Hjerte ved en
Bekjen-delse. Det maatte være til Provst Muller; thi denne
Mand nød en Tiltro mellem Almuen som ingen anden
Præst.
Hvad Isak under Skriftemaalets Hemmelighed havde
bekjendt for ham, vakte i ikke ringe Grad Provstens
Opmærksomhed. Han var en god Ven af Heggelunds og
havde der ofte truffet Stuwitz, hvis Personlighed aldrig
havde tiltalt ham. Der laa noget uhyggelig forborgent
over denne Mands Væsen, som han nu, da han havde
faat et Indblik i hans Livshistorie, mente at kunne
forklare sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
