Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tene; — han tænkte vel paa, hvad der den Tid var
passeret.
Provsten ligeoverfor sad imidlertid med Brillerne
skudt op i Panden halvt omdreiet paa Stolen og saa
opmærksomt hen paa Morten. Endelig spurgte han, som
om han grundede over noget:
«Deres Mor heder jo Marina?»
Da Morten bejaede dette, afbrød han Samtalen og
vendte sig ivrigt om til Kortene.
Men at der gik andre Tanker om i Provsten Mullers
Hode, viste sig af det distræte Spil, der paafulgte.
Det var nemlig til ham, at Isak Løvøen paa
Dødssengen havde betro’t Hemmeligheden ved Marinas Fødsel.
Han havde ofte i sit stille Sind grundet over denne
Sag, hvori han var bundet af Taushedspligt, og det slog
ham nu at se hendes Søn paa Yei til igjen at stige op
fra Bondestanden. Morten blev ham en interessant
Person, og ud paa Aftenen, da man stod op fra Kortbordet,
gik han hen i den Krog, hvor denne, siden Andreas
Heggelund forlod ham, beskedent var bleven staaende,
og samtalede med ham om hans Hjem og øvrige
Forholde.
Morten fik Indtrykket af, at han her var stødt paa en
velmenende Ven, og forladt, som han følte sig midt
iblandt alle disse fremmede, var denne Følelse i høi
Grad velgjørende.
Mortens Runde med Andreas Heggelund var stanset
ved en liden Mand i en blaa Uniformsfrakke med
Guldsnor paa Kraven, som sad alene med sin Pibe henne i
en Lænestol.
Det var «Onkel Tobias» eller, som han kaldtes,
«Raa-den».
Han syntes imidlertid altfor optaget af egne
Betragtninger til at lægge synderlig Mærke til Præsentationen,
ialfald kunde Morten ikke opdage videre Tegn dertil.
Her i Krogen, der uagtet det larmende Selskab hele
Tiden blev ensom og ubesøgt, havde Morten lidet andet
at gjøre, end at betragte Onkel Tobias, der sad
smaa-nikkende ved Piben.
Der var en forunderlig Modsætning ved Manden, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
