Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Morten ikke kunde blive klog paa. Uniformen var ny
og prægtig og Haaret ungdommelig giindsende sort —
om Paryk havde Morten intet Begreb, — medens
Ansigtet igjen var gammelt og tætrynket.
Af hans Pibe var der den hele Tid ikke kommet et
Røgdrag, og dette gav den altid betænkte Morten en
god Idé.
Han tog Fyrstaal, Flint og Knusk frem af Lommen
og slog Ild saa varsomt, han kunde inde i den hule
Haand. Med et ærbødig Buk lagde han den brændende
Knusk ned i Piben, hvis Laag han vovede at aabne.
Den gamle forstod den gode Mening og trak til, idet
han over Mundstykket mumlede et Tak og et Øieblik
hæftede Øinene hen paa Morten.
Der kom et pludseligt Liv i hans Ansigt, og han
vedblev at se hen paa ham; endelig spurgte han:
«Hvad heder Du?»
«Morten ude fra Skorpen!»
«Hm! Hm! Forunderligt!» — og efter et Par «Hm!
Hm!» — sad han igjen nikkende over Piben som før
og glemte at røge. Men Morten lagde Mærke til, at
den gamles Øine fra Siden af et Par Gange hæftede sig
længere paa ham, og han fik en Anelse om, at han
kanske ikke sad saa rent hen i Ørsken endda.
Et Øieblik efter kom den unge Edel hen til den
gamle med et Glas Punsch. Hun klappede ham
kjær-ligt paa Skulderen og rakte ham Glasset og sagde:
«Drik nu, Onkel Tobias, — ellers glemmer Du det,
véd Du! — Oppe paa Sovekammeret skal jeg fortælle
Dig en morsom Historie.»
Da hun var gaat, skaffede Morten igjen nd i Piben,
hvilket lod til at vinde den gamles Behag. Han strakte
endog engang Piben ud for at faa Operationen gjentaget.
Efter en Timestid kom Edel tilbage for at følge ham
op paa hans Soveværelse.
Nu først bemærkede hun Morten og hilsede, men blev
i det samme lidt rød. Han tvivlede ikke om, at den
Historie, hun skulde fortælle, gjaldt ham nede i Haven,
og ærgrede sig ikke lidt.
Ved Aftensbordet tog Andreas Heggelund, der nu var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
