Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
witz og anholdt for mangeaarigt godt Handelsforholds
Skyld om Kredit paa to Voger Mel.
Han havde været der før i Ugen og bedt forgjæves.
Nu havde han medtaget sin Hustru, der saa ikke
mindre kummerlig medtaget ud end han selv. De havde,
sagde Manden med en Stemme, der sad ham fast i
Halsen, nu ikke en Næve Mel mere til de syv Børn i
Huset.
Stuwitz viste dem kort og barskt til Fattigkassen.
Men Morten blev hel betaget af Synet; han kom til
at huske paa, hvad hans Mor hjemme havde fortalt om
den sørgelige Tid, da Faderen laa langvarig syg, og
Stuwitz ligedan havde nægtet dem Kredit.
Han var netop ifærd med i Stilhed at kappe Snoren
under Vesten for at give Manden den eneste Mynt, han
havde med hjemmefra, nemlig en Ansigtsotteskilling
med Hul i af dem, «der kan stille Blod», og som der
ellers skal være Lykke med, da Andreas Heggelund bleg
af Hidsighed sprang over Disken og fik dem til at følge
sig op til Hovedbygningen.
Stuwitz vendte Ryggen til, men saa bagefter usigelig
haanligt efter ham.
En Timestid efter kom de to forbi Butikken med
forskjellige Knytter i Hænderne og, som det lod, over al
Forventning forsynede.
Længere henne paa Eftermiddagen kom Andreas
Heggelund igjen ned i Boden og begjærede Krudt, da
der skulde saluteres fra Batteriet ved Flagstangen i
Anledning af Sorenskriverens Afreise; — han forestod altid
den Sag og vilde nu have Morten med sig.
Men han havde alt lært saameget af Forholdene i
Huset, at han ikke længer fulgte Andreas Heggelund i
tykt og tyndt, saa hyggelig og godhjertet denne end
forekom ham, og sandt at sige, havde han ogsaa den største
Ulyst til at forlade Butikken endog kun for et Minut.
Ivrigt optaget forblev han i den, til den sidste Mand
var ekspederet, og Butiken endelig sent om Aftenen
lukkedes.
Bryggen var nu i den sildige lyse Aften igjen tom for
Folk og Baade, — den sidste af dem rode udover. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
