Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa det Punkt formaade ikke engang Stuwitz noget,
uagtet han ellers i Stilhed var saagodtsom almægtig.
Forresten var Hovedbygningens Trappe hendes Kap
Finisterræ. Butikken med Sjøboden og alt, hvad der
vedkom den, var for hende ikke til, og ligesaa usynlig
syntes dennes enevældige Behersker Stuwitz at være for
hende, naar han var oppe i Stuen.
Man vilde have iagttaget, at hun altid holdt sig paa
Blindsiden af ham. Ingen havde nogensinde set de to
veksle et Ord, men vel nok hørt Stuwitz paa sin Vis
brumme lidet venligt, naar hun strøg ham nær.
Til Kirke fik hun aldrig Tid at komme for alt det,
hun havde at udrette hjemme; hun tilføiede gjerne
bittert, at «engang vilde de nu blive nødt til at føre hende
did alligevel!»
Mortens Held var, at han paa forhaand ikke kjendte
til noget af alt dette; han vilde ellers neppe have talt saa
troskyldigt og ligetil med den farlige Stormagt. Nu var
han uden Anelse om Faren gaat indenfor det
Bitterhedens Hegn, som andre ellers rev sig paa, og bag
hvilket hun igrunden følte sig selv som en ensom Fugl.
Mortens muntre, tillidsfulde Væsen faldt som et
pludseligt Solskin ind i en gammel, længe afstængt, mørk og
fugtig Have, og hun var fra den Dag altid høilig indtaget
i ham.
Noget bidrog fra først af vel og hertil, at hun vidste,
at hendes Fiende Stuwitz havde modsat sig Mortens
Optagelse i Huset og forfulgt hans Forældre.
Men, hvordan Humøret stod — og det var altid mere
eller mindre galt — til Morten havde hun altid et blidt
Ansigt, og — hvad der senere kom ham tilgode — om
ham altid et klogt, forsvarende Ord i rette Tid.
Han var ogsaa ombord i Jægten, med hvis Styrmand
han var bleven kjendt den foregaaende Dag, og hos
hvem han en Stund sad nede i Kahytten i en overmaade
interessant Passiar om Bergensreisens Mærkværdigheder.
Den stærke Tobak, han der blev trakteret med, og
hvilken han i Begyndelsen dampede mandigt, bevirkede
imidlertid, at han noget bleg tog Farvel og gik iland,
før det spændende Thema endnu paa langt nær var
ud-tømt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
