Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der herskede overhovedet i Huset et underligt
Forhold med Stuwitz.
Det var, som den sværtbyggede Mand med det næsten
brutale Ansigt oppe i Stuen under Heggelunds og Fruens
Øine med ét blev saa liden, medens han ligesaa
forunderligt atter voksede ud igjen i sin Vælde nede paa
Sjøboden.
Han befandt sig synlig nvel, beklemt og magtstjaalen,
som om han havde Følelsen af, at han deroppe i
Familien, med Undtagelse af Fruen, ikke sad mellem venlige
Magter. Thi, foruden Jomfru Dyring, stod saadant ogsaa
paa mange Maader ud af Onkel Tobias’s skjulte Væsen.
Naar Heggelund tiltalte ham, skede det ogsaa som
oftest paa en vis overlagt, tyngende Maade, som han
ellers ikke betjente sig af.
Fra Sofaen kunde Heggelund saaledes blot med et
skjødeløst Vink med Piben kalde Stuwitz hen til sig,
og denne stod da stedse foran ham næsten i et Tyendes
Stilling.
Eller han klappede ham noget søgt fornemt paa
Skulderen med et: «Min kjære Stuwitz, skulde De ville
gjøre mig den Tjeneste?» — og vendte sig derpaa bort,
som om Svaret var selvfølgeligt.
Gamle Stuwitz bukkede paa sin Side meget ærbødigt.
Men nede paa Sjøboden kunde han bagefter i lange
Stunder gaa med Næverne stramt plantede i
Pjækert-lommen og brumme eller plystre, medens det graa Øie
sendte Uveirslyn op mod Hovedbygningen, og det andet
matte med Arret dirrede af Sindsbevægelse. En og
anden Gang sparkede han derunder som til noget
usynligt, han vilde slaa overende med Foden.
Eftersom Morten blev kjendt i Huset, forstod han, at
der maatte herske en Uenighed mellem Heggelund og
Fruen om den Maade, hvorpaa Stuwitz skulde
behandles; thi hun søgte — mod sin Natur ellers —
aabenbar-ligt at bøde paa sin Mands Opførsel med en eller anden
Venlighed; det var et saart Punkt, hvori hun ikke
raa-dede med sin Mand.
Gamle Stuwitz var forresten ikke aldeles blottet for
godslige Sider, og han kunde være den en overordent-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
