- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
192

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stykke lidt en alvorlig Knæk. Han var i slet Humør og
grublede over, hvorvidt han skulde due til noget andet
end Handelen; det gjaldt kun at finde det rette Felt.

Havde han erkjendt, at det egentlig var
Grundbetingelsen for enhver Arbeidets Mark, der manglede ham,
vilde han vel i Begyndelsen overgivet sig til Fortvivlelse,
men siden maaske vundet desmere derpaa. Nu valgte
han blot at flytte Marken for sin ustadige Natur og se
sin sangvinske Horizont ud af en anderledes farvet Rude.

En Dag betrode han Onkelen, at han aldeles ikke
havde Natur for Handelen, men gjerne vilde tage
Artium, hvortil han længe havde følt stor Lyst. Paa
Latinskolen i Trondhjem havde han jo allerede i sin Tid læst
meget af det, som udfordredes, saa han nu kun behøvede
at repetere med Præstens Sød.

I de første Uger læste Andreas brændende ivrigt og
tog Pensa, som overraskede endog hans Lærer. Men
efterhaanden gik det mattere. Han forsømte den ene
Gang efter den anden, og det holdt tilslut paa rent at
dø af.

Man begyndte i Huset alt at anse ogsaa denne Sag for
tabt i den gamle Ustadighed, da Morten kom sin Ven til
Hjælp. Han tilbød at sidde oppe tre Aftener i Ugen
efter Krambodtid og læse høit for ham, og Andreas, som
følte, at dette vilde forminske Kjedsommeligheden og
være ham en Regulator i Læsningen, modtog Tilbudet;
— det skulde blive saa hyggeligt, sagde han, at sidde og
røge, medens den anden læste.

Det gik saaledes med god Fremgang nogle Uger; men
saa begyndte Andreas igjen at sakke af.

Han fandt ud mange Ting; — snart var det for tidligt
at gaa fra de andre, snart omgjorde han de Par Timer
deroppe paa Værelset til en Passiar ved Piben om
Udsigterne som Jurist, snart erklærede han rent ud, at den
Aften gad han ikke læse.

En Aften kom Morten i al Troskyldighed til at
anbringe et Ord, som drev Andreas fremover i Læsningen
med Fart, som en i Siden saaret Hval, i hele to, tre
Maa-neder; han sagde blot noget haabløst mismodigt:

«Saa siger de andre bare igjen, at De ikke kan!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free