Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sendte Halvdelen til sine Forældre, fra hvem han hørte
saavel ved Leilighed som paa Prækendagene.
Han havde nu alt ofte været i Bergen med Jægterne,
og derunder faat Blikket op for meget, der stadfæstede
den Mening, han fra sit Hjem bar i sit Bryst om
Stuwitz; — han var nu fuldstændig vis paa, at denne bedrog
Heggelund.
Han forsøgte en Tid ogsaa at bibringe Heggelund de
fornødne Oplysninger.
Den underligt afvisende, skjønt dog venlige, Maade,
hvorpaa Heggelund optog dette, lærte imidlertid Morten
for Fremtiden at forholde sig passiv og taus i disse
Sager. Kun var og blev det ham en Gaade, hvorfor
Principalen ikke vilde se. Indvendig kogte han af Harme.
Fra disse Bergensfærder kom der gjentagende
forskjellige mindre ønskelige Beretninger hjem om Morten; de
hviskedes saalænge rundt, til de ogsaa naadde
Heggelunds.
Der fortaltes, hvorledes han sammen med Kammerater
under Stevnen førte ikke blot et lystigt, men et
udsvævende Liv, og at han derunder tillige ruttede med Penge.
Den sande Sammenhæng var, at Morten var
usædvanligt likt og afholdt, hvorfor mange inviterede ham med
sig, og det manglede hellerikke paa, at Morten under
slige Færder var én af de lystigste. Han var ogsaa
vitterlig engang i den første Tid kommet ombord med et blaat
Øie — og dette blaa Øie dengang blev til Bevis nu.
Morten vidste intet om alt dette; kun mærkede han
et Par Gange efter Hjemkomsten kolde Øine fra Fruen.
Endelig tog Jomfru Dyring ham for sig og fortalte
omstændelig, hvordan det hang sammen; hun var fast
overbevist om hans Uskyldighed og havde havt sin Møie
med at forsvare ham inde hos Fruen. Men nu var hun
komme efter, at Rygterne skrev sig fra Stuwitz’s Yndling
Skipperen, mod hvem hun vilde advare ham.
Da der antydedes Udskeielser — Ordet holdtes
almindeligt — blev Morten lidt rød; men da der nævntes om
Penge, han skulde ruttet med, vendte han sig pludselig
fra hende med et Udtryk, hvorover hun blev
forskrækket, og begav sig lige op paa Kontoret til Heggelund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
