- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
200

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hans Tone var beskeden, men havde dog noget eget
ved sig, der nægtede at blive forhindret.

Han tog frem sin Lommebog, hvori han paa
Kjøb-mandsvis altid noterede sine Smaaudgifter, og opregnede
dernæst med sin tro Hukommelse omstændeligt Navnene
paa dem, som i de sidste Stevner havde inviteret ham
med sig.

Der var kun én Kjæltring i Huset, endte han med lidt
hævet Røst, han hed Stuwitz; — han havde i det Øieblik
glemt Skipperen —; og nu, han havde sagt sin Mening,
fik Heggelund give ham sin Afsked, om det saa
behagede ham.

Der var en vis farlig Greihed i den blege, unge Mands
Tale, som imponerede.

Da han var færdig, forsikrede Heggelund ham paa en
hjertelig og faderlig Maade om, at den ubetingede Tillid,
han altid havde næret til ham, ikke ved noget var bleven
rokket. «Men» — endte han — «det er paa Tide, De
kommer fra Stuwitz, forstaar jeg, — og endnu i Høst
skal De til Bergen.»

Visse Trækninger i Mortens Ansigt antydede, at hans
tilsyneladende Ro begyndte at blive mindre klippefast
ved denne venlige Tiltale. Han søgte øiensynlig under
sin stærke Følelse efter de passende Ord.

Heggelund lod dog, som han ikke mærkede det, men
gjentog kun, idet Morten bukkende gik, at det var
paa-tide at faa ham til Bergen.

Denne Historie gjorde i mange Henseender Klarveir i
Huset for ham.

Fru Heggelunds Harme over alt det, der var paasagt
det unge Menneske, var ikke liden. Hun spurgte i de
følgende Dage flere Gange venligt til hans Forældre, og
Jomfru Dyring maatte omstændeligt gjennemgaa hans
Ekvipering til Bergensreisen.

Jomfruens Ansigt skinnede som en Soldag efter
over-staat Uveir.

Paa Edel gjorde denne Sag et stærkt Indtryk. Hun
kunde ikke for, at hun ligesom havde gaat og ledt efter
Feilene hos ham; — Andreas, der var saa elskværdig,
havde med alt det dog havt saa mange. Disse kom da i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free