Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fængselsanordninger havde ladet ham øine den ubundne
Frihed i et altfor tindrende Lys.
Han talte ofte med Morten Jonsen og syntes endog
at hygge sig særlig tll ham; det var maaske hans Lykke,
at den unge Herre dengang ikke fandt ham fin og
dannet nok til at indføre ham hlandt sine Venner.
Om Søndagene kunde han oftere sidde lange Stunder
paa Mortens lille Værelse nede ved Bryggen og slaa en
Sladder af.
Engang saa han, at han sad og skrev Tysk, og hørte
til sin Forundring, at han kunde dette Sprog, samt
tillige, at han forstod endel Bogholderi, hvilket han ogsaa
havde lært sig.
Den unge Hr. Wollert hadede Kontoret og alt, hvad
dertil hørte, ligesaa stærkt, som Morten Jonsen elskede
det.
Det varede derfor ikke længe, før han foreslog ham at
forfatte sine tyske Korrespondancer, hvilke Wollert da
bare skulde skrive af og forelægge «den gamle».
Morten følte, at dette ikke var saa rigtigt, men
beroligede sin Samvittighed ved at nægte at modtage den
til-budne Godtgjørelse for Arbeidet, der vilde optage hele
Søndagen.
Paa disse Arbeider levede Wollert flot og frit og
høstede tillige sin Fars store Paaskjønnelse, idet han
yttrede for Tanterne, at de var skrevne som af en
gammel, erfaren Kjøbmand — kort og redigt. «Der kunde
nok blive noget af Wollert alligevel!»
Han fik paa sin Fødselsdag et Gulduhr og turde bære
Brillerne aabenlyst, men brugte dem nu sjeldnere.
Der kom en slem Overraskelse en Dag, Wollert
leverede til Faderens Underskrift en hel Bunke
Korrespondancer. Mellem dem laa to, skrevne med en anden smuk
og rask Haand, hvilke Wollert i Hasten havde glemt at
udtage.
Da den gamle kom til den første af disse, et langt,
velstilet Brev, saa Wollert, der sad paa den anden Side
af Pulten, at der var galt paafærde.
Den gamle sad en lang Stund taus og stirrede paa
Brevet, tog det op og lagde det ned igjen med en Mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
