Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en liden forsigtig Kredit til Begyndelsen — og nogle
hundrede Daler eiede Morten Jonsen selv.
Ikke mindre forbauset blev Heggelund, hvem han
fandt at burde tilskrive i Anledning af dette Skridt,
eftersom han jo havde taget sig af hans Fremtid.
Tonen i Brevet faldt hellerikke ubetinget heldig. Han
havde hovedsagelig kun angivet den Grund, at han
længtes tilbage til Nordland, samt yttret en noget selvsikker
stolen paa, at det nok skulde lykkes ham at gjøre gode
Forretninger der.
Mindst faldt dog Slutningen af Brevet i god Jord.
Efter at have udtrykt sin dybe Taknemlighedsfølelse,
endte han nemlig lidt klodset med at udtale det Haab,
at det engang skulde lykkes ham at komme i den
Stilling, at han kunde gjøre Gjengjæld for det gode, han
havde modtaget hos Heggelunds.
Dette sidste berørte, skjønt paa forskjellig Maade,
saare Strenge baade hos Heggelund og hans Datter.
Sin skjulte Ømfindtlighed gav han Luft i en ærgerlig
Yttring om, at han ikke øinede den mindste Forstand i,
at en kapitalløs Begynder saadan uden videre reiste op
og nedsatte sig paa det første det bedste Næs.
Edel havde havt sine resignerede Drømme i Forhold
til Morten Jonsen.
Den unge Pige havde, som det vil erindres, alt da han
var i deres Hus, opdaget, at han bar Kjærhghed til
hende; men til nogen Bevidsthed om sine egne Følelser
var hun først vakt ved hans Afreise — hin Nat, da hun
oppe paa Gangen stødte paa Jomfru Dyring.
Siden var denne Følelse blet hende klarere, og hun
havde saa at sige levet sit indre Liv paa den.
Hendes Instinkt lod hende nu ane, at hun selv spillede
en Rolle i hans pludsehge og paafaldende Beslutning —
og hun havde et Øieblik rødmet af Glæde ved Tanken.
I sit inderste havde hun alt længe vidst sig tryg paa,
at hun — om Omstændighederne havde ført det saa —
kunde rakt ham sin Haand udover ethvert Hensyn i
deres forskjellige Livsforholde. Thi hun forstod, at det
udelukkende var hans Syn paa disse, der havde afholdt
ham fra nogensinde at prøve et Skridt for at vinde hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
