Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved et ensomt Lys inde i den store Stue, hvorfra han
havde saa mange iivlige Erindringer, gav hun ham en
mismodig Beskrivelse over Tilstanden.
Stuwitz i det lille, røde Hu3 nede ved Stranden var
nu Herren paa Stedet — han havde da havt Pant i selve
Handelspladsen.
Han var den gamle og levede paa sin gjerrige Vis
dernede ligesom før med Hunden og Drengen liggende i
Forstuen om Natten; thi han trode sig altid udsat for
Indbrudstyve — kun var han siden Fruens Tid blet
dobbelt saa mægtig af Væsen. Han havde endog nylig uden
at spørge Heggelund taget et af hans Udhuse, som han
paastod tilhørte sig, til Varelager.
«Ja, det staar ilde til» — endte hun, idet hun
overgav sig til et Udbrud af Sorg — «og Edel stakkel, —
hun er nu en fattig Pige! — Det var en Lykke, at
Søsteren blev saa vel gift, thi hun havde ikke havt Kræfter
til at bære dette!»
I sin nypibede Natkappe sad hun, sirlig som altid; men
hun trængte haardt til at ndøse sit forpinte Hjerte, og
hun strøg derunder uvarligt baade i Piber og Krøller.
«Kan De huske, Jomfru Dyring» — sagde Morten med
en egen alvorlig Betoning — «den sidste Aften, vi sad
6ammen i dette Værelse — da henviste De mig til
Fremtiden?»
Jomfru Dyrings Ansigt saa ikke ud, som hun øste
meget Haab af de Ord.
«Nu vil jeg betro Dem ét, Jomfru Dyring» — vedblev
han efter en liden Pause. — «Alt det jeg arbeider og
har fore, sker kun med det Maal engang at vinde Edel.»
Jomfru Dyring saa overrasket paa den unge Mand.
Hendes lidt langsomme Tanke behøvede Tid til at samle
sig, og hun betragtede ham derunder med skiftende
Udtryk, — det var en mandig Skikkelse, der vel kunde
indgive Tillid.
Hendes Mine udtalte ogsaa denne Dom, idet hun lidt
hen i sine egne Tanker sagde: «Ja, — vi faar stole paa
Fremtiden!»
Sin Mening gav hans gamle fortrolige paa sit Vis
yderligere tilkjende, idet hun anviste ham Husets bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
