- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
218

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gjæsteværelse, hvilket Morten efter megen Vægring
endelig modtog, fordi han indsaa, at han derved gjorde hende
en Glæde.

Morten Jonsen var den følgende Morgen tidlig oppe og
indfandt sig omhyggelig klædt nede i Stuen, før nogen
af Familiens Medlemmer endnu var der.

Han var bleg og der laa en fugtig Sved paa hans
Pande, medens Jomfru Dyring af og til med et lidet Ord
syslede ind og ud med at anrette Frokosten.

Hun havde med Villie ikke fortalt hans Ankomst og
villet, at den skulde være en Overraskelse.

Døren aabnede sig, og Edel traadte ind i Stuen.

Hun havde ikke straks set ham, som hilsede, og
udbrød med ét stansende overrasket:

«Morten! — — Velkommen tilbage, Hr. Jonsen!» —
tog hun sig lidt efter.

Men der havde været en pludselig Glædesstraale i
hendes Øie, der ikke lod sig rette, ligesaalidt som den
Rødme, der endnu overgjød hendes Ansigt.

Der faldt under den gjensidige Forvirring nogle Ord,
som ingen af Dem siden erindrede, og Samtalen holdt
sig derpaa, indtil Heggelund kom, aldeles formelt ved
nogle lette Spørgsmaal om hans Reise samt almindelige
Forholde.

Men Jomfru Dyring lagde Merke til, at ingen af dem
spiste noget under Frokosten. Hun havde sine egne
Julemærker.

Han følte sig venligt modtaget, skjønt der lidt efter
lidt ved Erindringen om hans Brev igjen havde lagt sig
en mere tilbageholden Tone over baade Edel og hendes
Fader.

Det var ham tillige noget paafaldende, at ingen af dem
med et Ord spurgte efter hans Planer, medens
Heggelund dog venligt forudsatte, at han nu blev hos dem
en Tid.

Heggelund var kjendelig hiet ældre og bøiet under
den Modgang, der var overgaat ham, og Edel syntes
aldeles opoffret for hans Pleie.

Han var sygelig og kom enkelte Dage ikke ned fra
Kontoret, der tillige var hans Soveværelse. Da sad Edel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free